- For abonnenter
Det røde orkester spiller falsk, og det blå mangler en dirigent
Mette Frederiksen fortsætter ufortrødent og kan trygt se frem mod valget, for det blå orkester står uden blik for, at man skal spille sammen for at få folk til at lytte og indløse billet.
I musikken findes der et begreb, der hedder en skuffende slutning. Det betyder, at musikken slutter på en uforløst akkord, så man sidder tilbage med en længsel efter forløsning. Sådan en skuffende slutning står vi over for i minksagen.
Det røde orkester, der holder dirigentstokken med statsministerposten, havde partituret klar og satte ind med et højlydt præludium allerede dagen før offentliggørelsen af granskningsrapporten.
Statsminister Frederiksen henvendte sig til Berlingske og tilbød sin egen version af, hvad der nu ville ske. Hun fik lov til at stå på scenen som solist, og kritikere kunne af gode grunde ikke komme til orde, da rapporten endnu ikke var tilgængelig. I et helt døgn blev Frederiksens solostemme afspillet i alle andre medier. Den slags hedder i politikersprog priming. Et velskrevet præludium, der stemte alles ører, så tone og tempo var sat på forhånd.
