Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Kvinder falder også for magtens fristelser

MeToo-bølgen har sat lys på mænd som magtmennesker, ofte af den småbeskidte slags. Men kigger man rundt, er det ikke svært at få øje på kvinder, der også har et særligt forhold til magt – på godt og ondt.

Mænd misbruger magt til sex. Med den forargende påstand væltede MeToo-bølgens kraft indover den vestlige verden og rejste en sand syndflod af anklager mod mænd, der på et eller andet tidspunkt i deres karriere havde udvist såkaldt seksuelt krænkende adfærd.

Nogle har været utrolig højt oppe på barrikaderne og fordømt de magtfulde mænds manglende moral, trukket dem gennem sølet, frataget dem deres levebrød, deres gode navn og rygte og givet dem et evigt brændemærke. Kvinder til magt, mænd til fald – det har været MeToo-bevægelsens ærinde. Og det er faktisk lykkedes at skabe en ideologiske fortælling om kvinderne som særlig renfærdige eksemplarer af menneskeslægten og mændene som småbeskidte magtmennesker.

Derfor har det næsten været en lettelse at læse mediernes beretninger om de kvindelige ledere, der har opført sig fuldkommen rædselsfuldt og ingenlunde udvist den moral og mådehold med sig selv, der kan forventes af et menneske i en magtfuld position. For magt kan korrumpere – også kvinder. Og eksemplerne står for tiden i kø: Længe har det været kendt, at Mette Frederiksen i sin tid som beskæftigelses- og justitsminister har så vildsomt og iltert temperament, at der måtte tages særlige midler i brug for at skærme lavere rangerende medarbejde fra hende. Hun kunne »eksplodere«, har kilder fortalt. Og det kan statsministeren sikkert stadig. Af andre eksplosive kvinder kan nævnes den radikale hidsigprop Karen Melchior, der fik medarbejdere til at bryde sammen – hun var »perfid«, »ubehagelig«, »kolerisk«, mistede indimellem besindelsen og råbte ad folk.

Det fordrer uhyre meget af menneskets karakter at bære magtens mulighed og magtens byrde.

Et ligeså tvivlsomt skudsmål har Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), fået. Frygten for fyringer og kaos har hængt i gardinerne på rådhuset som følge af borgmesterens dokumenterede uacceptable ledelsesstil og krænkende adfærd – ikke mindre end 2.000 medarbejdere har råbt om hjælp, og seks fagforeninger har reageret på sagen. Altså – så må der jo være noget om snakken.

Senest har Berlingskes tidligere kulturredaktør Anne Sophia Hermansen trukket overskrifter som ”skræk-chefen” og gjort sig skyldig i »udskamning« og »brutal ledelse«. Nuvel. Om man er kvinde eller mand, kan magten fremhæve de mere eller mindre sympatiske karaktertræk, man i forvejen har – om man så er intrigant eller indsmigrende, skrupelløs eller småsexistisk. Og det fordrer uhyre meget af menneskets karakter at bære magtens mulighed og magtens byrde, der er dybt forbundet med alle menneskelivets grundfristelser.

Men hvordan tøjles da magten? Ja, det gør den af en række dyder, vi intuitivt godt er klar over skal være pejlemærker for vores opførsel, blandt andet godhed, mildhed, tålmodighed, overbærenhed og retfærdighed. Alt sammen noget, vi ikke kan hente ud af vores eget tvivlsomme indre, men har sin grund i kristendommen og bundet til vores samvittighed, vores samviden med Gud. Og forsvinder Gud, gør samvittigheden det også.

Det er derfor, præsidenten i Guds eget land, den frie verdens leder, ved sin tiltrædelse sværger sin ed med venstre hånd på Bibelen. Det er derfor, vi i kirkebønnen beder for vores regering og Folketing og alle, der har magt i vores land, at Gud må give dem ydmyghed og visdom. Og det er derfor, der holdes gudstjeneste også ved Folketingets åbning til at minde politikerne om, at kristendommen er den underliggende bevidsthedsmodus, der forpligter den politiske magt og samtidig sætter en grænse for den – nemlig i kraft af afmagten. For når vi knæler, afgiver vi os magten og sætter os selv i anden række som menneske – det eneste, der holder magten på plads, er altså afmagten og ikke et ideologisk korstog.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.