De kan et eller andet på den ekstreme venstrefløj - det må man give dem

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

At corona har domineret året 2021, er ikke underligt. Så meget, at man vist roligt kan tale om en generel træthed over en led pandemi, der ikke synes at ville slippe sit greb. Men selv coronaen bliver til en almindelig influenzavariant en dag, og det kan derfor nok være værd at hæfte sig ved den yderste venstrefløjs store sejre i identitetspolitikken i året, der er gået.

Som altid er det i USA, at tingene sker først og derpå med søvngængeragtig sikkerhed flyder over Atlanterhavet og sætter sig i det (vest)europæiske. Historisk på godt og ondt, på det seneste stort set udelukkende som ondt.

Den såkaldte ”islamofobi” skal bekæmpes med mange flere midler ifølge det efter amerikanske forhold særdeles venstreorienterede kongresmedlem Ilhan Omar.

I en absurd artikel fra CNN, stærkt venstreorienteret tv-station, får Ilhan Omar uden modsigelse lov at udtale, at det ”anti-muslimske had” har nået ”epidemiske proportioner”. Hendes ”kilde” er såmænd selveste FN, men kildeangivelsen er fraværende.

Udsagnet er grotesk. Alle tilgængelige tal for kriminalitet i europæiske lande viser, at personer med rødder i muslimsk dominerede lande langt oftere begår grov voldskriminalitet, altså had fra personer med muslimsk baggrund rettet imod mange ikkemuslimer, som f.eks. tallene fra Danmarks Statistik viser.

De store techfirmaer er yderst politisk korrekte, men de har det problem, at de ikke har ret mange ansatte med sort eller latinobaggrund.

Det har nu fået kræfter hos Demokraterne til at presse yderligere på for at udøve det såkaldte ”equity”, oprindeligt et fornemt udtryk for fairness og retfærdighed i rettergangen, i dag et ideologisk ønske om at gøre alle ens. Hvis en etnisk gruppe i snit klarer sig dårligt inden for et attraktivt område som f.eks. it-systemudvikling, skal denne gruppe på forhånd tildeles et vist antal pladser, der afspejler dens størrelse i den samlede befolkning. Den uhyggelige tanke gør op med meritokratiet, hvorefter man finder ansættelse og får løn efter kvalifikationer, ikke noget som helst andet.

Vi har også i forstærket form i 2021 lært den yderste venstrefløjs lektie om, at der er så mange køn, at ingen længere kan tælle dem. Det var derfor helt beroligende, at en undersøgelse i USA netop har vist, at 63 pct. af befolkningen er helt enige i, at der kun findes to køn, som vi kalder for mænd og kvinder.

Det helt tåbelige i diskussionen om de mange køn er, at der er masser af fornuftige mennesker på både den traditionelle venstrefløj og på min egen højrefløj, der er helt med på, at et lille mindretal er alvorligt kønsforvirrede og i nogle tilfælde ønsker at være født med et andet køn.

En sådan banal erkendelse er imidlertid ikke nok for den rabiate venstrefløj og dens mange medløbere, hvor man insisterer på, at de 78 køn (eller hvor mange det nu er..) er aldeles ligeberettigede og normale.

Og sådan siver venstreradikalt tankegods ned og bliver alment. De kan altså et eller andet på den yderste venstrefløj, må man lade dem, men godt er det ikke.

Mit lønlige håb om et bedre 2022 er, at man tager statistik alvorligt, at man ansætter efter kvalifikationer, og at man lader være med at acceptere biologiske mænd i kvindesport og undlader at lade biologiske mænd afsone deres fængselsstraffe i et kvindefængsel.

Godt nytår!