Boligmarkedet er kammet over: Her koster en garage 1,5 mio. kr.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har ment det længe, og nu kommer de første sikre tegn: Boligmarkedet i de dyre byer er kammet fuldstændig over.

Hvis du har 1,5 mio. kr. eller kan blive kreditgodkendt, kan du nu købe det, Boligsiden.dk kategoriserer som en ejerlejlighed. Der er tale om en garage på 17 kvm i København K.

Hvis jeg var ejendomsmægler, ville jeg beskrive den som:

”Charmerende etværelses med direkte adgang til asfaltbelagt, vedligeholdelsesfrit vejareal. Værelset byder velkommen med en hvidplettet overmalingsklar dør og algefarvet tag. Den begyndende algevækst har potentiale til at udvikle sig til en bølgende algemark. Værelset er indrettet i ægte new yorker-stil med charmerende skævt murværk garneret med autentiske murrevner. Ca. en tredjedel af gulvet i betonlook er prydet med original motorolie. Værelset skal ses”.

Den offentlige ejendomsværdi er i øvrigt 60.000 kr.!

Velkommen til det danske boligmarked anno 2021. Hold nu op.

Men det er ved at vende, og i løbet af de kommende måneder vil det blive tydeligere og tydeligere. Nykredits chefanalytiker Mira Lie Nielsen har analyseret helt nye tal fra Boligsiden. Og der bliver trykket på bremsen, skal jeg hilse at sige.

I København og omegn blev der i oktober solgt 41 pct. færre parcelhuse end i samme måned sidste år. Salget af ejerlejligheder faldt med 33 pct. I Aarhus får ejerlejlighederne lige så mange tæsk, mens salget af parcelhuse ”kun” er faldet med 19 pct. i forhold til året før.

For første gang i 18 måneder falder parcelhuspriserne i København. Faldet er lille, men det er der.

Forklaringen er en giftig cocktail, som der i øvrigt kommer flere ingredienser i inden længe. Priserne på ikke blot garager, men også almindelige boliger med badeværelser i kistestørrelse og som følge deraf brusebad i toiletkummen er kommet så højt op, at danskere med mellemindkomster må nøjes med udsigt til byskiltet.

Mira Lie Nielsen vurderer, at også de strammere kreditregler for alvor kan mærkes. Stramningerne betyder, at hvis man skal have et realkreditlån, der er større end 60 pct. – og det skal de fleste købere – er der store grænser for, hvilke lån man får lov til at vælge.

Samtidig er der store begrænsninger, hvis det beløb man skal låne, er mere end fire gange så højt som husstandens samlede årsindkomst.

Jeg er overbevist om, at en tredje forklaring er de stigende renter. De 30-årige renter er som bekendt steget med 300 pct. siden januar. Det kan især mærkes, når man skal kreditvurderes til en ny bolig. Renten skal ikke stige ret meget, før det kommer til at gøre endnu mere ondt.

Og så er der boligskattereformen. Effekterne af den er dybt, dybt undervurderede. Der er nærmest tale om en massefortrængning.

Nu får I referat af en dialog fra det virkelige liv med mig som deltager. Baggrunden er, at min husstand er i markedet efter en ejerlejlighed i Aarhus. En i øvrigt både dygtig og sympatisk ejendomsmægler præsenterede mig for en ejerlejlighed i den absolut dyre ende.

Først min kommentar:

»Med en så høj pris risikerer vi at blive ramt af boligskattereformen. Hvis vi vil sælge efter 2024, vil køberne jo kræve en stor rabat. Hvad mener du?«

»Jeg tror ikke, det kommer til at betyde så meget. Det er i hvert fald det, alle snakker om.«

»Er du sikker på, at det er alle?«

»Der har godt nok stået en del i Finans.dk om, at det kunne få priserne til at falde, men jeg ved ikke, om det holder.«

»Du kan af gode grunde ikke vide, hvem der har skrevet artiklerne. Men hvem tror du, det er?«

»Det ved jeg ikke.«

»Det har jeg!«

Vi lukkede den der, og jeg skal igen understrege, at der var tale om en kompetent ejendomsmægler. Netop derfor er det bekymrende, at den pågældende ikke havde mere viden om boligskattereformen. Den kan da ikke undgå at give alvorlige prishug.

For lige at repetere vil reformen betyde, at boliger skal vurderes efter den reelle værdi minus 20 pct. Det vil medføre markante skatteforhøjelser for kommende boligejere i de dyreste områder.

Godt nok rammer reformen ikke os, der har købt inden 2024. Men når vi skal sælge, får vi hugget.

Tiden er kommet til, at alle med planer om at købe en bolig specielt i København skal kræve rabat. Det kan sælgerne lige så godt vænne sig til.

Det er især vigtigt for unge par med planer om at få børn. De vil typisk forlade ejerlejligheden efter fem år. Så køber de nu og sælger efter 2024, kan de indkassere et relativt stort tab.

Købere i min alder skal også insistere på rabat, selv om vi sagtens kan rumme et prisfald. Vi kommer jo med store gevinster fra den bolig, vi har solgt. Det er papirpenge, som vi bare propper ind i den nye bolig.

Hvis et marked kan bremse op alene på grund af høje priser og lånestramninger, hvad vil der så ikke ske med højere renter og skattestigninger?

Interesserede købere af garagen i København kan evt. lægge ud med at insistere på, at revnerne i murværket, oliepletterne og algebelægningen følger med uden beregning.