Éric Zemmour som fransk præsidentkandidat?

Éric Zemmour er havkatten i hyttefadet på den franske højrefløj. Kontroversiel til fingerspidserne, men med en evne til med sine sylespidse analyser at sætte fingeren der, hvor det gør mest ondt i republikken.

Éric Zemmour er født i Frankrig som søn af berbiske jøder fra Nordafrika. Paradoksalt nok er Zemmour født og opvokset i, hvad der i dag er et af Frankrigs mest indvandrertætte kvarterer, nemlig i Seine-Saint-Denis uden for Paris.

Zemmour har længe vidst, at den er gal, helt gal, i Frankrig. Han har i kraft af sit forfatterskab og sin personlighed forsøgt at råbe landets politikere op om konsekvenserne af den store og livsforandrende indvandring fra især Algeriet og subsahara.

To gange er Éric Zemmour blevet idømt bøder for sine udtalelser om indvandringen, f.eks. konstateringen af, at et flertal af narkohandlere på gadeplan er arabere og afrikanere, og seks gange er han blevet frifundet. Det fortæller noget om, hvor indædt den franske venstrefløj forsøger at få lukket munden på ham.

Både dagbladet Information og Weekendavisen herhjemmefra har inden for den seneste uge skrevet om kometen Zemmour, der står til at kunne true Marine Le Pen til næste år i kampen om at nå videre til den anden runde af det franske præsidentvalg.

Weekendavisens Aske Munck har begået den så langt hæderligste artikel, hvilket kan ses alene af omtalen af teorien om ”den store udskiftning”. Således lyder det i Weekendavisen:

”I bogen leverer han et frontalangreb på den massive globalisering og forfægter teorien om ’den store befolkningsudskiftning’ – et begreb, han har lånt fra det yderste højres uofficielle chefideolog Renaud Camus, og som nu er blevet omdrejningspunktet for hele hans politiske program.”

Det ”yderste højre” er selvfølgelig ikke pænt ment, men læs så, hvad en Tore Keller skriver om det samme emne i Information (bag betalingsmur):

”Grunden til, at Zemmour er en tv-sensation, er enkel: Han leverer det stof, der skaber mest mulig omtale for medierne. Han er tilhænger af konspirationsteorien om ’ den store udskiftning’ og har sagt, at »Frankrig vil være halvt islamisk i 2050« og en »islamisk republik i 2100.« Det passer selvfølgelig ikke.”

Er det en konspirationsteori at konstatere, at masseindvandringen fra den tredje verden forandrer de vesteuropæiske lande for altid, hvis den får lov til at fortsætte? Tore Keller kan selv være konspirationsteoretiker.

Intet fornuftigt menneske har påstået, at masseindvandringen er aftalt spil, er planlagt bag lukkede døre. Selvfølgelig ikke. Den store udskiftning er et forsøg på at forklare, hvad der i praksis sker, når porten indtil Vesteuropa står åben.

Senere i artiklen skamroser Tore Keller kommunisten Sartre, og så ved vi da hvor vi er henne i verden, nemlig på den yderste venstrefløj.

Personligt hepper jeg på Éric Zemmour. Marine Le Pen virker blodfattig i sammenligning med Éric Zemmour.

Frankrig er nok det hårdest ramte land sammen med Sverige, hvad angår masseindvandring fra den tredje verden. Må franske mænd og kvinder snarest stemme på en præsidentkandidat, der vil gøre noget ved det.

Stem på Éric Zemmour.