Angela Merkels amerikanske drøm

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Når kansler Merkel i disse dage besøger Det Hvide Hus, er det den fjerde amerikanske præsident, hun skal samarbejde med. Selv om den kontroversielle russisk-tyske gasledning, Nord Stream 2, givetvis fylder en del i kanslerens mødepapirer, er der lagt op til et af de lettere besøg. Kontrasten til Merkels første besøg hos Donald Trump i 2018 kunne ikke være større. Inden afrejsen konsulterede hun sin britiske kollega Theresa May for at blive klogere på, hvordan hun, i modsætning til premierministeren, kunne undgå billeder, hvor hun underdanigt holdt Trump i hånden på vej ned i Rosenhaven. På flyrejsen pløjede Merkel en gammel udgave af magasinet Playboy igennem for at blive klogere på Trumps særheder. Denne gang kan Merkel derimod glæde sig over, at hun er den første europæiske regeringschef, som Biden tager imod – og at USA ifølge udenrigsminister Antony Blinken »ikke har nogen bedre ven end Tyskland«.

Ud over Nord Stream 2 vil Biden og Merkel givetvis diskutere Kina, covid-19 og det forestående klimatopmøde i Glasgow. Men realistisk set vil der gå meget tid med høflighedsfraser. Det skyldes, at besøget er en del af Merkels afskedsturné efter 16 år på posten. Lige inden afrejsen følte tidligere præsident George W. Bush sig da også kaldet til at melde sig i rosekoret. »Merkel har gjort det bedste for Tyskland,« lød det fra den tidligere præsident, der også slog fast, at hun for mange amerikanere fremstod som en særlig udgave af den amerikanske drøm: fra en barndom bag jerntæppet til verdens mest magtfulde kvinde.

Netop opvæksten bag jerntæppet er hovedforklaringen på, at Merkel altid har haft et særligt forhold til USA. For hende var det USA, der udgjorde frihedens modpol til det undertrykkende Moskva – og ikke Paris eller for den sags skyld Bruxelles. Hvis ikke Berlinmuren var faldet, var det derfor i USA, at Merkel ville have tilbragt sit otium, når DDR-staten pensionerede hende som 60-årig. En tur til Rocky Mountains med Bruce Springsteen i ørerne har hun siden betegnet som drømmerejsen. Merkels amerikanske drøm er ganske anderledes end hendes mulige afløser Armin Laschets. Født og opvokset i Aachen, i trekantsområdet Tyskland, Holland og Belgien, er Laschet ”Benelux-europæer” med blikket stift rettet mod Paris frem for Washington.

Merkels fascination af USA er også årsagen til, at mange spekulerer i, at hun rent faktisk vil realisere sin amerikanske drøm efter forbundsdagsvalget. Flere peger på, at hendes mand har adskillige professorater på hånden. Tiden som medfølgende ægtefælle vil i givet fald også kunne kombineres med, at ekskansleren plejer sine nu 18 æresdoktorater.

Men måske kommer Merkel til at slå sine folder langt tættere på Templin i Østtyskland, hvor hun er vokset op. I bestselleren ”Miss Merkel”, som tyskerne muntrer sig med at læse i sommeren 2021, går Merkel nemlig Miss Marple i bedene og bliver privatdetektiv i Uckermark-regionen. Hendes to assistenter er professorhusbonden og mopsen Putin, der er opkaldt efter et ubehageligt udlandsbesøg, der selv overgik debuten hos Trump.

Da Merkel i 2007 besøgte Ruslands Vladimir Putin i Sotji, havde russeren taget sin store labrador med for at skræmme kansleren, der lider af hundefobi. Siden har det tyske statsministerium indført en ”dog-trin”, altså strengt forbudt, at der må være hunde i nærheden af kansleren, når hun er på statsbesøg. Så rent bortset fra, at Biden ikke har nogen interesse i at skræmme sin gæst, behøver kansleren ikke at frygte, at hendes afskedsbesøg i Washington pludselig spoleres af, at den præsidentielle tyske schæferhund Major gør sin entré i Det Ovale Værelse. Major har ellers tidligere modsat Putins hund udvist bidske tendenser.