Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvad Cæsar kan lære os om modtagecentre i Rwanda, Etiopien og Tunesien

Europæerne – og Socialdemokratiet – kan med fordel studere deres egen historie lidt mere.

I den store folkevandringstid omkring år 400 drog hele stammer af germanere og anglere til det, vi i dag kalder England. De var inviteret af de stedlige romere, der havde boet der og koloniseret det sydøstlige hjørne af øen, siden Cæsar og hans hær krydsede Den Engelske Kanal i 55 f.Kr.

Germanerne skulle hjælpe romerne med at forsvare sig mod skotter, irere og pictere fra nord. Hele stammer blev lastet på skibe – våbenføre mænd, kvinder og børn – og sejlet i land i velanlagte romerske havne på den engelske østkyst.

Men det blev langtfra bare ved det. ”Hjælperne” tog nye sprog og vaner med sig, giftede sig indbyrdes og lod sig ikke assimilere i den romano-britiske kultur. Da immigranterne ikke fandt noget, der var værd at efterligne det nye sted, holdt de trygt fast i deres egen kultur og blev flere og flere. Hvad gjorde den gamle elite? Ja, den tilpassede sig de nye tider, opsat på at redde sig selv.

Erobringen var i fuld gang. Det England, vi kender i dag, er grundlagt på masseindvandring. Det – og meget mere – kan man læse om i James Hawes’ glimrende korte og koncise englandshistorie, som jeg allerede har nævnt på dette sted.

Først kom romerne. Så kom germanerne. Så kom danerne. Så kom normannerne. Og derefter opstod der borgerkrig, revolution og alt muligt andet, som var med til at gøre England til Storbritannien.

Som læserne nok har gættet, kan jeg ikke undgå at bemærke en oplagt parallel til i dag, hvor vi som bekendt lever i en ny folkevandringstid, tusind år efter normannernes erobring af England.

Ligesom Den Engelske Kanal ikke ydede nogen som helst beskyttelse mod erobring udefra, beskytter Middelhavet ikke Europa i dag. Tværtimod. Middelhavet er nøglen til asyl og politiske rettigheder i EU.

Det har de europæiske befolkninger opdaget for længst. Nu er politikerne også så småt ved at fatte, hvad der sker år efter år, årti efter årti. Europa bliver koloniseret udefra.

Til trods herfor er det stadig tabu at sige det højt.

Derfor har det også vakt en del røre på venstrefløjen, Facebook og Danmarks Radio, at der øjensynlig foregår visse forhandlinger mellem den danske regering og myndighederne i Rwanda, Etiopien og Tunesien.

På venstrefløjen, Twitter og Facebook vil man hjertens gerne have mere ikkeassimilerbar indvandring, mens Socialdemokratiet har lugtet lunten og forstår, at vi ikke kan blive ved med at tage imod mennesker med helt andre dagsordener, vaner og værdier. Hvad de borgerlige partier mener, står endnu hen i det uvisse, bortset fra Nye Borgerlige, som er grundlagt på en erkendelse af situationens alvor – og til trods for Dansk Folkepartis historiske fortjenester.

Som en konsekvens af den symbolpolitiske virkelighed er regeringen begyndt at tale om at lave nogle ”modtagecentre” i de pågældende lande i stil med Inger Støjbergs planer. Navnet er stærkt misvisende. Modtagecentrene skal netop sørge for, at Danmark ikke modtager flere migranter. Modtagecentrene er afvisningscentre.

Men, altså, når man ikke vil gribe om nældens rod, vil ukrudtet gro. Når man ikke vil lave et moratorium, altså et stop for indvandring sydfra, må man ty til politiske aftaler med menneskeeksporterende lande som Rwanda, Etiopien og Tunesien.

Så længe europæerne ikke vil forsvare sig med mure og militær, må de betale. Enten med mere ødelæggende immigration eller med bestikkelse af eksotiske regeringer som den i Kigali. En slags mening giver det da.

Cæsar ville nok have forstået det politiske dilemma. Men mon ikke, han havde foretrukket at bygge en mur?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.