Udsatte grønlændere i Danmark har en bagside – også for herboende grønlændere
Det er meget egoistisk af de grønlandske politikere at forsøge at løse Grønlands store svøbe – de socialt udsatte – uden at inddrage de mange grønlændere i Danmark, som hver dag berøres af dette emne.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
En undersøgelse fra Kofoeds skole peger på, at grønlændere som flytter til Danmark ofte, ender uden job og sikkerhedsnet.
Aaja Chemnits Larsen har rettelig belyst og foreslået at Grønland og Danmark går sammen om at afhjælpe hjemløshed. Hun peger på, at mange ikke har det nødvendige kendskab til det danske system, som kan skaffe dem arbejde og bolig. Det har hun så sandelig ret i, men der mangler en dimension i de tiltag, som den danske regering bør sætte i værk.
Hvordan påvirker det kæmpestore antal af statsborgere med grønlandsk baggrund i Danmark deres hverdag?
Jeg bliver nødt til at spørge både de grønlandske og danske politikere.
Tror I, det er godt for de mange tusinder af grønlændere i Danmark, at den eneste reference danskere har på grønlændere er socialt udsatte?
Tror I, at det er nemt at opretholde den gode historie om grønlændere, når man på det nærmeste hjørne kan få sine fordomme bekræftet?
Tror I, at det er nemt at opretholde sin identitet som grønlænder i et samfund, hvor man aldrig bliver spurgt, hvordan man har det med udviklingen i Grønland eller om de konsekvenser, som det har på herboende grønlændere?
Ind imellem, overvejer jeg at gå tilbage til dengang jeg fornægtede mit grønlandske ophav. Det er simpelthen alt for indviklet at påberåbe sig sin grønlandske identitet. Det gælder både derhjemme i Grønland, hvor man ikke er ægte grønlænder, hvis man ikke taler sproget. Men det gælder også i Danmark, hvor de fleste ikke tænker store tanker om det syn, man møder på hvert et gadehjørne.
Selvfølgelig har vi som rigsfællesskab pligt til at yde en indsats overfor de socialt udsatte grønlændere. Sandheden er at det bliver sværere og sværere. Ikke mindst fordi Grønland selv i over 41 år selv har haft ansvaret for det sociale område, men også fordi man prikker til en stor befolkningsgruppe i Danmark, som man har ladt i stikken.
Det er meget egoistisk af de grønlandske politikere at forsøge at løse Grønlands store svøbe – de socialt udsatte – uden at inddrage de mange grønlændere i Danmark, som hver dag berøres af dette emne.