Don’t mention the war
Men det kommer Basil Fawlty nu til alligevel en del gange.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Påskedagene står for døren, og alle arrangementer er aflyst. Tv, film, dvd, Netflix, og hvad der ellers er, har kronede dage. Jeg er med på vognen og har derfor omsider fået bestilt BBC’s bedste komedieserie nogensinde, ”Fawlty Towers”. Den skulle gerne være her i begyndelsen af næste uge, således at min fødselsdag, som i forvejen ligger på en katastrofal dato, den 9. april, bliver lidt mere festlig end ellers.
”Halløj på Badehotellet” er det største nogensinde inden for engelsk komik, og eftersom engelsk komik er større end al anden komik, giver det sig selv, hvor vi befinder os, nemlig på førstepladsen.
John Cleese sagde vist engang, at hvis noget lykkedes ham og de andre i England, vidste de, at det også ville få succes i Danmark. Jeg glæder mig over de mange fælles gener, som danskere og angelsaksere har, ikke så underligt, når nu så mange jyder var med til at tage til England, efter at romerne trak deres tropper tilbage i årene op imod år 410.
Fælles humor er en god ting, og om føje dage vil jeg for 117. gang gense ”Halløj på Badehotellet”. Der er 12 afsnit i alt, og her følger min personlige top-3. Man er velkommen til at gøre indsigelser.
Den tredjebedste: ”The Hotel Inspectors”
Et studie i uforskammethed over for gæsterne og et derpå følgende desperat forsøg på at regne ud, hvem der mon skal anmelde Fawlty Towers og dets uforlignelige service, gør dette afsnit til et af de største. Scenen, hvor Basil Fawlty holder sælgeren af skeer så hårdt om munden, at han kvæles og besvimer, er en klassiker.
Den næstbedste: ”The Builders”
O’Reilly er næppe den bedste tømrer på denne side af Atlanten, men han er »cheapish«, forsvarer Basil Fawlty sin beslutning om at hyre denne umulius sig med over for Sybil Fawlty. Det går galt på alle måder. Vidunderscenen er den, hvor Basil Fawlty går i panik, og da Polly beder ham om at tage sig sammen, svarer, at »what else is there to do?«.
Den bedste: ”The Germans”
Det kan ikke være andre. Alt går mere end galt, og da Basil Fawlty prøver at muntre de tyske gæster op ved at gå ”The Silly Walk”, som minder en smule om strækmarch, ved vi, at vi har en vinder og en verdensrekord.
Man kan selvfølgelig diskutere rækkefølgen af storhed, men ikke storheden i ”Halløj på Badehotellet”. Man kan for resten heller ikke seriøst diskutere, hvilket afsnit der er nummer et.
Jeg glæder mig som et lille barn til at gense afsnittene i fuld længde om få dage. Jeg venter utålmodigt ved postkassen senest på tirsdag og onsdag.