Jeg er ikke tryg ved Mette Frederiksens trang til kontrol
Lad os konstant holde øje med, om vi har en statsminister, der reelt er magtgal - selv i en krisetid.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg er ikke nogen fan af Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik. Jeg betragter på mange måder Martin Krasnik som en usselryg, der på den sorte del af sit cv har svinet kritikere af masseindvandringen til i en grad, der burde diskvalificere ham fra den offentlige debat. Martin Krasnik har med patos forsøgt at udgrænse mennesker til højre for de ”almindelige” borgerlige partier et antal gange. Martin Krasnik har ved at trække nazikortet et utal af gange sat sig uden for det selskab, man normalt vil befatte sig med. Det vil historien forhåbentlig huske.
Det ændrer ikke ved, at Martin Krasnik, når han er bedst, er meget, meget skarp. Hans artikel fra i dag i Weekendavisen viser det. Her følger nogle citater:
”Hun [Mette Frederiksen] aflyste hverdagen, satte dagliglivet i stå, institutioner og samfundet i alarmberedskab og lagde økonomien i dybfryser. I første omgang i 14 dage, men sandsynligvis længere. Hun varslede tilmed, at der kan komme flere tiltag; udgangsforbud er nærliggende at forestille sig.”
”En statsminister er i forvejen ikke en privatperson, men når hun indfører undtagelsestilstand, ophører hun næsten helt med at være et menneske blandt andre mennesker. Her er hun ren magt. Hun viser, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvad hun kan gøre. Hun er, som historikeren Søren Mørch udtrykte det i et interview her i avisen for nylig, suverænen, og suverænen råder over undtagelsestilstanden.”
”Det er illustrativt at se, hvor få mennesker der lige nu trækker i trådene. Er der tale om fem mennesker? Tre? Måske kun én? Vi har et komplekst demokrati, men nu og her blotlægges det, hvor megen magt vi faktisk lægger i hænderne på meget få mennesker.”
Jeg kan som nævnt ikke lide Martin Krasnik, men jeg anerkender hans høje intelligens og derfor hans evne til at analysere visse vigtige samfundsforhold. Det gør han i dagens artikel i Weekendavisen.
Han sætter ikke spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt for regeringen at gøre, hvad den indtil videre har gjort for at inddæmme den alvorlige krise, som coronaen har medført. Det gør jeg heller ikke som udgangspunkt. Jeg er også blevet overbevist om, at der skal handles hurtigt og resolut, som kun statsmagten kan.
Men det er umuligt for mig ikke at tænke på, at denne regering under ledelse af Mette Frederiksen, siden den blev dannet, har virket magtfuldkommen i en grad, hvor man kunne få den tanke, at regeringens ledende medlemmer ligefrem nyder den enorme magt, de har fået i hænderne ved at indføre undtagelsestilstand.
Lad os huske det, når coronakrisen er overstået. Vil regeringen Mette Frederiksen da vende helt og aldeles tilbage til normale forhold, eller vil regeringen Mette Frederiksen fortsætte med at udvise en magtbrynde, som den lige nu kan udfolde i fuldt flor på grund af den meget alvorlige situation?
Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, at Danmark ikke har brug for en Stalin light, der tror, at hun er noget nær et overmenneske, noget særligt i forhold til os andre.
Al Mette Frederiksens høje begavelse til trods er der ikke nogen grund til at være tryg ved hendes forsøg på total, netop total, kontrol.