Vi skal redde dagpengesystemet

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vores dagpengesystem er lavet for at sikre os tryghed. Hvis vi mister vores arbejde, skal det ikke være sådan, at man skal gå fra hus og hjem og miste sit levegrundlag.

Det er derfor helt centralt med et dagpengesystem, der virker, og som vi kan stole på. Problemet er bare, at vores dagpenge bliver mindre og mindre værd.

I 2018 var kompensationsgraden lige under 54 pct., og den forventes at falde yderligere til ca. 50 pct. i 2025. I kroner og øre er forringelsen fra midten af 90’erne og frem til 2018 et fald i dagpengene på 2.500 kr. om måneden eller 30.000 kr. om året. Derudover vil udhulingen frem mod 2025 indebære et yderligere fald på ca. 1.300 kr. om måneden. Den samlede udhuling over 30 år har altså betydet en forringelse i dagpengeniveauet på næsten 3.800 kr. om måneden eller 45.000 kr. om året. Det er rigtig, rigtig mange penge.

Det er katastrofalt, for vi ender med at ødelægge et meget velfungerende system. Modellen bygger nemlig på, at prisen for relativt nemt at kunne fyre medarbejdere er, at lønmodtagere er garanteret en indkomst, man kan leve af, indtil man finder et nyt arbejde. Ryger den garanti, så ramler hele modellen, og dermed også fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Årsagen til udhulingen af dagpengene skyldes i nyere tid hovedsageligt den skattereform, som SRSF-regeringen vedtog i 2012 med støtte fra højrefløjen. Partierne tog ganske enkelt penge fra dagpenge for at give topskattelettelser. En katastrofal skattereform, der desuden var den absolut mest ulighedsskabende reform under Thorning-tiden fra 2011 til 2015. Så der er ikke noget at sige til, hvis der er nogle, der synes, at disse partier skylder noget. Det synes jeg i hvert fald, de gør.

Problemet er åbenlyst, når vi ser på, hvor stor succes private lønforsikringer har. Her kan dem, der i mindre grad rammes af ledighed, forsikre sig til en højere ydelse. Det er frygteligt at skulle konstatere, men som verden ser ud lige nu er lønforsikring simpelthen det rationelle valg for mange med længere uddannelser.
Men hvem skal betale for de mere udsatte grupper på arbejdsmarkedet i vores solidariske dagpengesystem, hvis de ressourcestærke grupper ender med kun at ville støtte et discount-dagpengesystem, fordi de kan forsikre sig selv? Eller hvis disse grupper ligefrem måtte vælge i stor stil at forlade dagpengesystemet?

Det er ved at være i sidste øjeblik, hvis vi skal redde dagpengesystemet. Desværre er meldingen fra den socialdemokratiske regering, at man ikke ønsker at finansiere dette løft af dagpengene, når der samtidig skal findes penge til en aftale om tidligere tilbagetrækning.

Det er ikke godt nok. Det er tid til handling. Ikke til at sidde på hænderne, mens vores dagpengesystem bliver mere og mere udhulet for hver dag, der går.