Længe leve venstrefløjens og minoriteternes identitetspolitik, fordi tryk avler modtryk
De politisk korrekte må jo ligefrem sukke efter hvid identitetspolitik.
Det må være mærkeligt at være en ældre venstreorienteret person med det klassiske begrebsapparat klar til start, hvor proletarerne udbyttes af kapitalisterne, og hvor revolutionens komme skal udfri de undertrykte masser.
Ak nej, kære aldrende venstrefløj. Sådan spiller klaveret ikke længere. I dag står den på identitetspolitik for fuld udblæsning. Seneste herlige eksempel er den alternative pride på Nørrebro, der finder den store pride alt for kommerciel og alt for…hvid. Nemlig ja, de rige, hvide svin skal ned med nakken, skal de. Det lyder således i en vidunderlig overskrift fra Politiken:
”Har mistet tilliden til Copenhagen Pride: De hvide rydder op efter festen og går bagerst til Nørrebro Pride”
Sådan skal det være. De rige, hvide svin skal sone al den synd, de har begået, siden de fik lys pigmentering for et par ti tusinde år siden. De skal ikke helt udelukkes, men de skal gå bagerst og udføre det slavearbejde, som de satte andre til engang.
Hov, det var for resten de hvide, der som de første afskaffede slaveriet, men det er da lige meget, når vi nu ved, hvilke sataner der gemmer sig i sindet bag hvid hud.
Det er også helt afgørende, at vi får køncificeret og politiseret børn ned til 0-årsalderen. Såkaldt juridisk kønsskifte skal ifølge en Marie Elisabet Lind-Thomsen ikke have nogen aldersgrænse:
”Det nemmeste ville være, hvis man ikke indførte en aldersgrænse.”
Kan vi så lige få pædagogerne i vuggestuerne til at afkræve Thomas, Muhammed, Anna og Razzia, hvilket køn de identificerer sig med, når de er sådan ca. halvandet år gamle? Det kan kun gå for langsomt.
Jeg er som sagt vild med den umiskendelige tendens. Hvorfor skriver jeg det som erklæret nationalkonservativ? Fordi hvis venstrefløjen og repræsentanter for alskens minoriteter bliver hårdere og hårdere i filten, vil de sjovt nok opleve, at en af venstrefløjens gamle travere bliver sand: Tryk avler modtryk, og når minoriteterne går efter total sejr over de heteroseksuelle hvide, vil de samme hvide naturligvis slå politisk tilbage på et eller andet tidspunkt.
Fremtiden tilhører derfor hvid identitetspolitik. Det er ikke noget, jeg har ønsket. Jeg er blot den irriterende budbringer af den interessante nyhed.
Helt almindelige hvide mennesker i Danmark, i Vesteuropa, i USA og andre aflæggere af europæisk etnisk kultur og historie vil i de kommende år blive klar over, at de etnisk er på stensikker vej til at blive mindretal i egne lande, og de vil ved deres stemmeafgivning reagere derefter.
Det virkeliggjorde Donald Trump med succes i 2016.
Og det vil etniske europæere i stigende grad gøre i de kommende år. Og hvis man tror, at løbet politisk er kørt for almindelige europæere, har man gjort regning uden vært.
Ingen civilisation har været så fremragende til at udtænke forbedringer for den samlede menneskehed som den europæiske. Ingen anden civilisation besidder et større teknologisk arsenal af alt, der gør tilværelsen nemmere for alle mennesker, inklusive ikkeeuropæere.
På den baggrund skal europæernes modstandere ikke regne med, at de har en chance overhovedet. I lande med europæisk befolkningsflertal vil man selvfølgelig bringe orden i eget hus i de næste årtier, og der vil ikke være noget som helst, modstanderne af dette vil kunne gøre ved det.
Sådan er det. Bare ærgerligt at europæerne vil blive tvunget til at bruge identitetspolitik for at genvinde kontrollen med egne hjemlande.
Men sådan er det.