Op med humøret, alle I nationale danskere derude

Vores politiske fjender ler i disse dage, og vi skulle da være skarn for ikke at unde dem den glæde. Deres røde blok har vundet valget klart, selv om et voldsomt stemmespild i blå blok slører billedet noget. I pct. var det 52,1, der stemte derovre, mens mandaterne siger 54,9 pct. i rød bloks favør.

Da det ikke er en mulighed at fortvivle, når fædrelandet stander i våde – det er ganske enkelt forbudt – følger her en vejledning i, hvor man kan se positive momenter på trods af nederlaget:

For det første har Mette Frederiksen og Socialdemokratiet lovet vælgerne meget højt og meget helligt, at den ”stramme” udlændingepolitik vil blive videreført. ”I brede træk” har Mette Frederiksen så allerede udtalt, men holder hun ikke dette løfte, må man forvente en reaktion hos vælgerne ved det næste valg.

I parentes bemærker jeg, at vi selvfølgelig godt ved, at den ”stramme” udlændingepolitik overhovedet ikke er stram. Den store udskiftning af det danske folk fortsætter ufortrødent, men det er ikke desto mindre løftet om at opretholde den ”stramme” udlændingepolitik, der har fået mange DF’ere til at vende hjem til moderpartiet.

For det andet er det umådelig glædeligt, at Nye Borgerlige kom ind med fire mandater. Jeg har tidligere været ude med riven efter dem, men det har været af lutter kærlighed. Nye Borgerlige kan ikke få noget igennem i denne valgperiode, men de har erobret rigets vigtigste talerstol med masser af medfølgende medielys. Jeg ser frem til, at NB vil bruge tiden godt og skarpere, end Dansk Folkeparti har gjort det i mange år.

Og det er så det tredje positive. Dansk Folkeparti er blevet mere end halveret – ikke godt, når ikke de 21 tabte mandater gik til Nye Borgerlige og Stram Kurs, der ikke kom ind – og denne kæberasler skal DF bruge til at udvikle en langt skarpere profil i udlændingepolitikken og i forhold til EU. Det ser jeg frem til, at DF kan gøre. Med deres velfærdspolitik klart adskilt fra NB’s kan de to partier sagtens fungere side om side.

For det fjerde synes det som en god ny begyndelse, at Liberal Alliances katastrofevalg har ført til ny formand i skikkelse af den purunge Alex Vanopslagh. 27 år gammel, sort bælte i karate, et tre år gammelt barn og kandidat i statskundskab. Vinder et mandat som ny i en situation, hvor partiet går tilbage fra 13 til 4. Det tyder på et helt ekstraordinært talent. Med en Henrik Dahl til at støbe kuglerne kan det kun blive bedre for LA set fra mit nationalkonservative bord.

For det femte og sidste har Rasmus Paludan meddelt, at han vil indsamle underskrifter for at stille op på ny. Partistøttemidlerne gør det muligt for ham at skabe et langt bedre ståsted inden det næste valg. Stram Kurs er forhåbentlig ikke på nogen måde fortid. Rigets elendige tilstand gør det langt mere sandsynligt, at Stram Kurs tilhører fremtiden.

Se så, hjalp det ikke på humøret? Det burde det gøre. Vi har sandheden og retten på vores side, og derfor vinder vi også til sidst, hvorefter det danske folks lange historie igen kan fortsætte i mere smult vand.