Vi skal forhindre, at unge går i luksusfælden og får ødelagt deres liv

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ungdomsårene er fyldt med materielle fristelser. Overalt bombarderes unge med reklamer for dyre objekter, som de må eje. Der opstår let en kynisk konkurrence blandt kammerater om, hvem der kan flashe de mest eksklusive designervarer. Fænomenet er ikke nyt – jeg husker det fra min egen tidlige ungdom i 90’erne: En lille, hård kerne i folkeskoleklassen pressede os andre til at følge en bestemt stil. Ve den, der ikke optrådte i moderigtige gevandter til skolefesterne. Man følte sig som en outsider ved at møde op i brugte klude.

I dag er der i skolerne et langt større fokus på ulemperne ved denne stærke gruppestyring. De ansvarlige lærere kører antimobbekampagner i klasserne, og der bliver gjort mere for at oplyse eleverne om, at forskellighed blandt børn faktisk kan være en styrke. At vi ikke alle behøver at se ens ud. Alligevel kæmper mange yngre mennesker fortsat for at få råd til de ting, deres jævnaldrende dikterer, at man skal eje. Her bærer både de kultpersoner, som de unge spejler sig i på de sociale medier, og den uophørlige strøm af reklamer for dyre gadgets og nemt optagelige kviklån på de digitale tjenester en stor del af skylden. De unge bliver via disse kanaler katapulteret ind i en forbrugsfælde, som kræver større pengesummer, end man normalt kan mobilisere på dette livsstadie. Dette gav første afsnit af den aktuelle DR-dokumentarserie ”Kongerne af kviklån” skræmmende eksempler på.

Selv om klimadebatten har skabt en nødvendig modvægt til brug-og-smid-væk-kulturen, er der i samfundet stadig et stærkt incitament til, at især unge skal købe nyt konstant.

De negative konsekvenser ved de unges forbrugsmani giver rapporten ”Unge, gæld, forbrug og opsparing”, som organisationen Finans Danmark udsendte sammen med Forbrugerrådet Tænk i marts i år, et nuanceret billede af. »Heldigvis registreres nu lidt færre unge i RKI, men tallene viser, at der stadig er alt, alt for mange, der får status som dårlige betalere. Det understreger, at behovet for at øge unges finansielle forståelse fortsat er stort,« lyder et vigtigt statement i skrivelsen.

Rapporten giver også bud på, hvad der får unge til at ødsle over evne. Her nævnes netop påvirkningen fra jævnaldrende. Man vil matche kammeraternes forbrug og være en del af slænget, der går hyppigt ud at spise, kaster penge efter dyr takeaway etc. Alt er altså ved det gamle; unge i dag ligger fortsat under for et uhensigtsmæssigt gruppepres. Læg hertil, at mange unge træder ind i forbrugsalderen uden begreb om, hvordan de forvalter deres egne penge. De har simpelthen ikke fået de basale redskaber til økonomistyring – hverken fra forældrene eller i skolen. Det er et problem, at uvidenhed driver unge ud i økonomisk kaos og i gæld, som er vanskeligt at slippe af med.

Det er trist, at en kold ting som penge skal være så dominerende en faktor i unges liv, at den kan spolere venskaber og give de forgældede psykiske problemer. Med den nuværende bevidsthed om, hvor hårdt miljøet lider ved produktion og transport af luksusting som tekstiler og elektronik og ved folks ferieflyvninger mange gange årligt, burde man fra politisk side styre samfundet mere målrettet mod et reduceret forbrug.

Set i klimadebattens klare lys er det rædsomt, at det forbilledlige, selv blandt nye generationer, forbliver at forbruge. De unge skal føre verden videre. Derfor haster det med at gøre netop dem bevidste om, at et forbrug, der er ude af proportioner, er uhensigtsmæssigt – både for den enkeltes økonomi, for miljøet og for samfundet.