Der findes faktisk masser af ældre, der kan, men ikke vil
Jeg vil ikke finde mig i at blive betragtet som senil, bare fordi jeg ikke ubetinget forguder enhver digitalisering
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg bliver så træt af at høre innovationsministeren gentage og gentage, at jeg er affældig, fordi jeg ikke hopper på alle mulige digitaliseringspåfund.
Jeg vil simpelthen have lov til selv at bestemme, hvad jeg har i min håndtaske og i min lomme. Regeringen skal overhovedet ikke kommandere med mig. Jeg vil ikke tvinges til hele tiden at rende rundt med en telefon med masser af overvågning og apps.
Innovationsministeren skal holde op med at omtale de ældre som en senil masse, der ikke kan finde ud af at bruge en app.
Jeg vil simpelthen ikke. Og det har intet med alder, men med frihed og sikkerhed at gøre. Alt for mange unge er slaver af deres telefon, og det kommer helt bag på dem, når deres billeder m.v. bliver misbrugt. Det slaveri og den naivitet ser jeg overhovedet ingen grund til at efterligne.
Og hvem var det egentlig, der på Christiansborg hele tiden rendte rundt for at låne min oplader, fordi de hele tiden glemte deres egne. Det var de unge.
Og hvem er det, der hele tiden bliver så overrasket når dankortsystemet, Skatteministeriets inddrivelse og Kirkeministeriets lønudbetalingssystemer går ned. Det er vist ikke nødvendigvis os gamle. Vi ældre har set så meget, der er gået galt, så intet kan undre os, der ikke har den samme blinde tillid til digitaliseringens aldrig svigtende driftssikkerhed.
Lad nu bare dem, der gerne vil have sundhedskortet på app få det. Men lad være med at stille som betingelse, at vi frihedselskende skal ansøge i ni eksemplarer og skal dokumentere, at vi er ved vores fulde fem - for at blive fri for hele tiden at rende rundt med en telefon.