Fortsæt til indhold
Kommentar

Hvem sidder der bag skærmen?

At se partilederdebat er som at gå i skole igen, men man må ikke pjække, hvem har vel lyst til at skulle op i fuldt pensum?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

For mine talrige synders skyld har jeg set ikke blot én, men to partilederrunder straks efter valgudskrivelsen. Det manglede bare. I mange andre lande kan man kun drømme om at få lov at stemme, vi er et superdemokrati, som Anker Jørgensen sagde, og i disse dage kan man se det i fjernsynet. Så mens spidskandidater for Nye Borgerlige blev ført bort i lænker i den tidlige morgen og fik ransaget deres computere, nacht und nebel i en brydningstid, satte jeg mig til rette for at se på de kandidater, der endnu var på fri fod, og det var jo trods alt ikke så få.

Det mest interessante er egentlig, i hvor høj grad læreren insisterer på, at tingene ikke hænger sammen ...

Det er næsten som at være i skole igen, sådan at blive bænket foran skærmen for at se på studieværter på slap line og politikere ved hver sin pult, på TV 2 endog yderligere dramatiseret af en hujende hob udenfor som en evig og frygtelig påmindelse om, hvad der venter klassens prygelknabe i frikvarteret. De er derude, de ved, hvor du er, de finder dig.

Indenfor er der debat, men debatten er delt op ligesom en skoletime, læreren har trukket nogle streger i skemaet; først ska’ vi ha klima, så skal vi ha’ tilbagetrækning, så ska vi ha’ udlændinge, og så må vi få vores madpakke. Det mest interessante er egentlig, i hvor høj grad læreren insisterer på, at tingene ikke hænger sammen; det er ikke bare en skoletime, det er skolen anno dazumal før projektundervisning og tværfaglige forløb.

Kunne man pjække fra det, eller har man allerede for meget fravær? Nok bedst at blive hængende, jeg skal ikke have noget af at komme op i fuldt pensum i valgskolen, for det fyger ærlig talt med tal, jeg hører forkerte tal, som Nyrup sagde, og der er råderum og 2040, der er velfærd og skjulte skattelettelser, og folkene udenfor står med skilte og hujer og råber, men de må vel forstå det på en eller anden måde, ellers ville de vel kræve en forklaring og ikke bare stå og råbe?

Hvornår skal vi ha’ om grundskylden på Frederiksberg? Den fortoner sig i debatten, skønt den er meget konkret, pinefuldt nærværende og måske netop derfor uegnet som emne, så hellere snakke klima, men lur mig, vi skal nok komme til at tale om boligskatter – ikke i valgkampen, men i den kommende valgperiode, hvor det går op for boligejerne, hvad der er overgået dem.

Det er den store gåde, valggåden, at folk bliver meget indsigtsfulde i denne tid, og man skulle næsten teste det en dag. Kære tv-journalist, stil dig op i en hvilken som helst gågade i en hvilken som helst dansk by og spørg 20 forskellige forbipasserende, hvad råderummet er for noget, hvor stort det er, hvordan det er tilvejebragt – og hvem, der har fastlagt dets størrelse. Bring svarene uredigeret, det ville være OBS i en hektisk valgtid, et øjebliksbillede af vandstanden i vælgerhavet.

Nu kan der jo være nogen, for hvem 69 mia. kr. virker lidt uoverskueligt, sagde en studievært på TV 2 News, da Lars Løkke havde fremlagt en stor plan for den ustandselige brug af andre folks penge, og det måtte hun nok sige, der kunne være enkelte, måske en overrislet truckfører i Udkantsdanmark, der ikke sådan lige kan gøre rede for 69 mia. kr., råderummets epistemologi, så hvis vi kunne få det som pixibog?

Paludan er en sådan pixibog, han taler ikke i lignelser. Især på TV 2 fik han talt sig varm. Er det virkelig nødvendigt at kalde folk for affald, spurgte studieværten forarget, og Paludan svarede, at han ikke var god til eufemismer. Det skal nok blive muntert, nu mangler vi bare, at Carsten Jensen stiller op for sit eget parti, partiet Jensen, og begynder at kalde sine politiske modstandere for en klam sekt af skimlede kældermennesker. Had over had. Bortset fra, naturligvis, at Paludans had udgår fra den kælder i Sydhavnen, hvor han sidder i rigsledelsen, mens Jensens had trives på langt mere fashionable, laurbærbekransede adresser, det er et mondænt had, som man kan få afløb for ved en hurtig tur i våddragten, og kunne man forestille sig Rasmus Paludan i en våddragt?

Det kan nås endnu, valgkampen er først lige begyndt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.