John McCain var en udenrigspolitisk høg, der var med til at føre USA fra krig til krig
Det er tragisk, at John McCain døde af kræft, men det korrekte billede af ham er ikke flatterende. Han promoverede reelt en mere ufredelig verden.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Min kollega som blogger her på siden, Jens-Kristian Lütken, har skrevet en hyldest til netop afdøde, amerikanske senator John McCain. Indledningen siger sådan set alt om både John McCain og Jens-Kristian Lütkens politiske ståsted:
”Det særlige ved John McCain var, at han mente USA har en særlig rolle at spille i verden.”
Der er her tale om mange borgerliges mest fundamentale misforståelse, nemlig den, at USA skulle være en særligt udvalgt nation, ”A City upon a Hill” for at bruge puritaneren John Wintrops ord fra 1630. En forestilling om USA som landet, der kunne tilbyde mere end et hjem for indvandrere fra først England, Skotland og Wales, dernæst for vesteuropæere fra Frankrig, Holland, Tyskland og Skandinavien, videre igen for resten af Europa og i vor egen tid fra hele verden, især fra Mexico og det øvrige Latinamerika og generelt fra den ganske verden.
En mærkværdig og fra begyndelsen fejlagtig idé om, at USA kunne undslippe historiens benhårde logik, som er, at forskellige folk skaber endog meget forskellige samfund. Mexicanere skaber, som de er flest, Mexico, somaliere Somalia, kinesere Kina og englændere, ja netop, New England i det nordøstligste USA, hvor en by som Boston vel er den mest europæiske i ”den nye verden”. USA skabte som bekendt også i sydstaterne en, langt hen ad vejen, slaveøkonomi, som til den dag i dag skaber enorme spændinger i det amerikanske samfund.
USA har siden 1965 opgivet tanken om, at indvandrere helt overvejende bør komme fra Europa, og det har allerede nu forandret USA afgørende. Europæiske amerikanere vil komme i mindretal om ca. 30 år, og tilknytningen til Europa og europæiske tanker bliver af samme grund konstant svagere.
Desuagtet bilder de fleste liberale – og mange, der kalder sig konservative – sig ind, at USA er noget helt særligt, når sandheden er den, at USA kun er, hvad dets indbyggere gør det til. Jovist, USA kom til Europas undsætning i kampen mod nazismen fra december 1941 og var under Den Kolde Krige bolværket mod kommunismens svøbe. For det fortjener de evig hæder i de europæiske annaler. Men USA er i snart flere årtier slået ind på en katastrofal udenrigspolitisk kurs, hvor man har hengivet sig til, hvad Arnold Toynbee kaldte ”Udødelighedens luftspejling”, ”The Mirage of Immortality”.
Under den mest elendige amerikanske præsident i efterkrigstiden, George Bush Junior, 2001-09, accelererede USA sin vanvidsudenrigspolitiske kurs, hvor man i stedet for at inddæmme fjender og stå fast på sit eget bildte sig ind, at demokrati og menneskerettigheder var en eksportvare, som den tredje verden ville tage imod med kyshånd.
Under George Bush påbegyndte USA krige mod først Afghanistan, 2001, og siden Irak, 2003, krige hvor USA fortsat er involveret som følge af den stupide og selvovervurderende beslutning om overhovedet at indlede dem i første omgang.
I Libyen og i Syrien har USA også, under Barack Obama, været stærkt medvirkende til at skabe ustabilitet. Libyen er i dag de 100 klaners land, og borgerkrigen i Syrien har kostet langt flere dødsofre, fordi USA har blandet sig. Var Gaddafi i Libyen og er Assad i Syrien da mors drenge? Nej da, den ene var, og den anden er det stik modsatte. Men læren må jo være den, at der er en grund til, at så mange lande uden for den vestlige verden er autoritært styrede. Er det fedt, at de er diktaturstater? Nej, for søren. Kan det skabe endnu mere kaos, hvis USA og andre vestlige lande styrter diktatorerne med magt? Det skal jeg lige love for, at det kan, som vi har set i alle de fire nævnte lande.
Og dermed tilbage til John McCain og Jens-Kristian Lütkens lobhudling af den nu afdøde senator. John McCain støttede militær indgriben i samtlige de fire lande. Se disse fire links, her, her, her og her.
Ganske vist indrømmede John McCain i maj i år, at det ikke var gået så godt i Irak, men ellers var John McCains karriere voldsomt præget af, at han var en af de mest krigeriske amerikanske senatorer i mands minde. Godt at Obama og ikke McCain blev præsident i 2009.
Donald Trump er en due i sammenligning med, hvad John McCain stod for som høg. Jeg ved ikke rigtigt, hvad Jens-Kristian Lütken står for, men jeg kan dårligt forestille mig, at han ønsker lige så meget krig som den herre, der på tragisk vis døde i går.