Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Med McCain forsvinder idealet om amerikansk lederskab af den frie verden

McCain tog det ansvar, som USA gør, når USA er allerbedst

Det særlige ved John McCain var, at han mente USA har en særlig rolle at spille i verden. En rolle, som ofte har haft mange omkostninger for USA, men som også har gjort USA til verdens mægtigste land – lidt endnu. For med McCain forsvinder den sidste rest af håbet om USA’s globale lederskab. Han troede på Vestens værdier og han kæmpede for dem – både politisk og på egen krop i Vietnam. Trump er i bedste fald ligeglad med de værdier, som har gjort USA til et enestående land. I værste fald modarbejder han de værdier om frihed, retfærdighed og generøsitet.

McCain var som politiker helt enestående på grund af sin integritet og sin evige insisteren på at sætte frihed og det enkelte menneskes frihed og værdighed over alt andet. Jeg har mødt McCain en enkelt gang, og det var et møde, som var ganske sigende for hans udsyn og oprigtighed. Det var i Litauens hovedstad, Vilnius, hvor han talte for en gruppe hviderussiske oppositionspolitikere. McCain brugte enormt megen energi på støtte de demokratiske kræfter i Hviderusland i kampen mod eneherskeren Lukashenkos mangeårige og brutale diktatur. Ikke mange europæiske politikere har ofret kræfter på den sag, på trods af at det først og fremmest er vores ansvar. McCain tog det ansvar, som USA gør, når USA er allerbedst.

McCain er den bedste præsident, USA aldrig fik. Hans problem var nok i virkeligheden, at han stillede op på det forkerte tidspunkt. For 10 år siden skrev jeg, i forbindelse med optakten til præsidentvalget, en kommentar her i avisen om det problem, og det skulle vise sig at blive meget rigtigt:

»I den danske debat om USA'’s præsidentvalg flokkes alle om Hillary Clinton og Barack Obama, de portrætteres, og biografierne vælter frem. Begge er fotogene, den ene kvinde, og den anden ung og sort. Interessen for den republikanske kandidat er mere beskeden. Han er knap så fotogen, mand, et stykke over efterlønsalderen, og så er han ovenikøbet republikaner.«

Med McCain forsvinder en af de helt store republikanere. Han tilførte den del af partiet, som nu er endnu mere marginaliseret af det flertal, der lider af den samme afstumpethed, som også findes i Europa i form af Front National, AfD og Nye Borgerlige for den sags skyld. For nu at udtrykke det på en måde, som ikke ligger fjernt fra McCains berømte bramfrihed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
22.04.19, 21:41
Flere og flere forstår essensen i den farlige multikultur. Terroren på Sri Lanka var endnu en påmindelse. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.04.19, 22:17
Samtidig holdes der valgmøder i Grønland, som kun foregår på grønlandsk for at udelukke det danske mindretal. Læs mere
Af Camilla Burgwald
21.04.19, 20:45
Æggemaling, gækkebrevsklip og karsesåning. Klovn, hestevogn og hønseskidning. Sjældent har jeg set så mange smilende børn og voksne som på et par timers rejse tilbage i tiden på Frilandsmuseet. Hvorfor mon? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.04.19, 13:42
Ritzaus Bureau ”glemte” at skille de vestlige ad fra de ikkevestlige. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.04.19, 10:25
Det er fristende at skælde ud på de små med tablet, smartphone og spilkonsol. Men pilen peger på de voksne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.04.19, 16:56
Danmark har nok en gang fået grønt lys til en særaftale, selv om det ifølge ja-siden og såkaldte EU-eksperter forekom nærmest umuligt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
19.04.19, 06:00
Hurtigere ladestandere bliver i stigende omfang sat op, og fabrikkerne er nu også i stand til at masseproducere elbilerne til konkurrencedygtige priser. Læs mere
Af Signe Munk
18.04.19, 09:25
Jeg tror, der er masser af plads til gode liv og lykke i et bæredygtigt samfund. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.19, 20:06
Løsningen er at ignorere disse typer og give plads til midtersøgende unge. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her