Det russiske præsidentvalg sætter en tyk streg under, at Rusland er en bøllestat

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Dagens præsidentvalg er en ren formalitet. Den eneste seriøse udfordrer til Putin har ikke fået lov til at stille op, så de russiske vælgere står tilbage med Putin eller en række kandidater, som er så skøre eller ukendte, at Putin er at foretrække.

Der er dog en forskel denne gang, eftersom der er en reel og seriøs opponent mod Putin. Bloggeren Alexei Navalny fører kampagne, som om han stiller op. Han har tiltrukket i tusindvis af unge mennesker i sit følge, og det er lykkedes at oprette kampagnekontorer over hele Rusland – fra Kaliningrad i vest til Vladivostok i øst. Med en kendskabsgrad i befolkningen på omkring 50 pct. er han den russiske oppositions bedste bud på en frontfigur med gennemslagskraft. Han ville sikkert ikke kunne vinde over Putin, men ville være i stand til at give Putin reel modstand. Hvis Navalny havde været på stemmesedlen, så ville det have ”lignet en kamp mellem to præsidentkandidater”, som en russisk oppositionspolitiker udtrykker det over for mig under mit besøg i Rusland for nylig.

Reel konkurrence er et fænomen, som ikke er set siden 1996, hvor Jeltsin var lige ved at tabe til kommunisten Gennady Zyuganov. Jeltsin mere end antyder i sine erindringer, at han betjente sig af valgsvindel for at redde fædrelandet fra at falde i hænderne på kommunisterne igen.

Alexei Navalny er med andre ord det eneste håb om forandring i Rusland. Et håb, som er spinkelt, og som er let af sætte bag lås og slå.

Giftattentatet i London har understreget, hvilken form for regime Putins Rusland er, og hvorfor det er i den frie verdens interesse, at der sker forandringer i Rusland.

Man kan naturligvis vælge som Marie Krarup (DF) at skyde alle Putins dårligdomme hen med, at ”russerne ønsker en autoritær leder”. Det store flertal af russere ønsker ganske givet en stærk præsident, men det er ikke ensbetydende med, at de ønsker en præsident og en elite, som stjæler med arme og ben, og som er hævet over loven. Det er netop det, der er tilfældet i dagens Rusland. Korruptionen er åbenlys og i et omfang, som vi dårligt kan forestille os. Domstolene dømmer ikke ud fra lovgivning, men tjener i stedet den stærkes ret.

Under mit ophold i Moskva havde jeg en samtale med den kendte menneskerettighedsforkæmper Svetlana Gannushkina, der har været i spil til Nobels Fredspris. Hun kunne berette om utallige tilfælde af fabrikerede retssager, hvor menneskerettighedsaktivister sættes i fængsel for opdigtede forbrydelser, typisk besiddelse af narkotika. Seneste eksempel er lederen af Memorial i Tjetjenien, Oyub Titiev, som blev anholdt i sidste år og fortsat sidder fængslet. Det er hjerteskærende historier, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på en. Det er sådan et system, Putin har skabt.

Vi kan vælge den "Krarupske" forklaring, om at russerne selv ønsker det på den måde, eller vi kan grave et spadestik dybere og konstatere, at det også rammer os selv i EU og dermed også Danmark. Det er helt og aldeles uacceptabelt, at Rusland udfører politiske mord i London. Antallet vil givetvis vise sig at være endnu højere, efter at det seneste angreb har sat gang i fornyet efterforskning af en lang række mystiske dødsfald blandt eksilrussere.

Putins Rusland formår ikke at holde brutaliteten inden for landets egne grænser. Hvis vi vil beholde både vores moral og hæderlighed, så skal vi sige kontant fra over for Rusland. Det er der belejligvis en række muligheder for inden for nærmeste fremtid. Eksempelvis kan Vestens ledere afholde sig fra at lykønske Putin med valgsejreren – alt den stund at der ikke har været et reelt valg, ligger det lige til højrebenet. VM i fodbold er ligeledes en lejlighed til at protestere ved slet og ret at blive væk fra officielt hold. Endelig bør vi lytte til de russiske oppositionspolitikere og menneskerettighedsforkæmpere, som benytter enhver lejlighed til at tale for flere målrettede sanktioner. Det vil sige sanktioner målrettet personer i og omkring Kreml. Det kan være indefrysning af værdier i vestlige banker, konfiskation af fast ejendom og indrejseforbud. Det vil gøre rigtig ondt på Putins stenrige omgangskreds.