Fortsæt til indhold
Kommentar

Jeg er feminist og fodboldspiller, og det går nok at synge om store patter

Det er bøvet og klodset at synge sange om store bryster. Men nedladende overfor kvinder? Come on, venner.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Seriøst? Råber herrelandsholdet ”Store patter” i omklædningsrummet?

Det er jo super bøvet. Jeg grinte virkelig, da jeg hørte det. Men det krænker mig sgu ikke.

”Everyday Sexism Project Denmark” har ellers været ude med riven efter herrerne. Deres hovedpointe er, at sproget er medskabende for kvindesynet. Det er jo rigtigt - generelt set. Men i det konkrete tilfælde? Er Herrelandsholdets udbrud om store patter et udtryk for et sexistisk nedladende kvindesyn? Og skaber udråbet et nedladende kvindesyn? Jeg tvivler.

Det er jo ikke sådan, at herrelandsholdet står og råber ”Kvinder er bare store patter”. De råber heller ikke efter en bestemt person. Hvis herrelandsholdet stod i Parken og råbte til en kvinde: ”Hey, du har nogle store patter”. Ja, så var sagen en anden. Det ville være utroligt upassende, personligt og sexistisk. Men det gør de jo ikke.

Jeg skriver det her, fordi jeg gerne vil have, at vi tager de rigtige kampe. Der er mange elementer af fodboldkulturen, som ikke er okay. Som er sexistisk, homofobisk eller nedladende overfor kvinder. Det har vi set i fuldt flor de seneste par år. Så vi skal huske at gå efter bolden her. Ikke manden. Eller mændene.

Lad mig give nogle eksempler. For et par år siden blev det foreslået, at kvindefodboldens problemer med at tiltrække tilskuere kunne løses med noget mere tætsiddende tøj og nogle kortere shorts. Det var sexistisk, forkert og nedladende! Nu har kvinderne heldigvis vist, at den sag løses bedst med god fodbold.

Et andet eksempel er, at vi indtil i år kun har haft ét landshold. Herrelandsholdet blev blot kaldt ”Landsholdet”, og så var der jo kvinderne. Nu siger vi ”kvindelandsholdet” og ”herrelandsholdet”.

Jeg kan huske hvor nedladende kommentarer mænd havde til kvindefodbold, fra jeg fik mine første fodboldstøvler for 17 år siden. Kvinder, der spillede fodbold, var per definition lesbiske, grimmere end håndboldkvinderne og så var det et faktum, at kvinder ikke kunne spille fodbold. Så hvorfor prøve?

Men der er kommet nye boller på suppen i fodbolddanmark.

Da min veninde for nylig var ude at se en fodboldkamp, hvor mit hold spillede, overhørte hun en samtale mellem en gruppe mandlige tilskuere. Den ene mand sagde ”Hvaaaa', hvorfor er de ikke ved gryderne derhjemme?” Til det svarede den anden mand ”Seriøst, hold nu kæft og se fodbold. De er sgu' da bedre end dig!”. Og de andre nikkede. Sådan.

Lad os ikke ødelægge den gode udvikling ved at blive unødigt nærtagende.

Hvis årsagen til, at herrelandsholdet råber om patter er, at de godt kan lide store patter, eller at de bare synes, det er sjovt at råbe noget åndssvagt, skal vi så ikke bare lade dem om det?

Med fare for at blive halshugget af andre feminister så må jeg bare sige: I krænker sgu' ikke mig, gutter. I virker højest lidt bøvede.

Artiklens emner
DBU