Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Folkevandringer kan forandre Europa for altid

Hvis ikke et område med stor befolkningstilvækst kan forsyne alle sine borgere, vil det implodere, medmindre det kan ekspandere.

Kan den overskydende befolkning bevæge sig bort, gør den det. Sådan er det gået historien igennem. Den rummer en lang beretning om befolkninger i bevægelse.

Romerriget var stabilt i århundreder, men brød sammen, da folkevandringerne fra Nord efterhånden tappede det for kræfter. I anden halvdel af det 19. århundrede eksporterede bl.a. Irland og Skandinavien deres befolkningsoverskud til Canada, Nordamerika, Sydamerika og Australien.

Og nu vandrer store folkegrupper til Europa. Som nordboerne førhen sejlede til Amerika for at finde et bedre liv, sejler de nu til os af samme grund. Men Europa har ikke store øde områder, de kan bosætte sig i. Europa ligner snarere det gamle Romerrige, der lokkede med sin rigdom og frodighed og gjorde det i en sådan grad, at det gik til grunde. Nogle kommer til os på flugt fra forfølgelse i den arabiske verden, andre søger ly for krigen i Syrien. De er flygtninge og skal have beskyttelse, indtil de kan vende hjem.

Konglomerat af kulturer

De fleste søger til Europa fra Afrika for at få en bedre tilværelse. Det er herfra, man kan tale om en folkevandring. Afrikas udfordring er enorm. I det i forvejen befolkningsrigeste land, Nigeria, vil befolkningstallet i 2050 stige til 500 millioner mod ca. 200 millioner i dag.

Der skal altså skaffes 300 millioner nye arbejdspladser de næste 30 år, hvis ikke befolkningen skal opleve større arbejdsløshed, end tilfældet er i dag. Og i hele Afrika syd for Sahel kommer der op mod en milliard flere til. Befolkningstilvæksten er jo ikke problemet, hvis økonomien og aktiviteten i samfundet kan følge med. Tværtimod.

Men sker dette ikke, vil store befolkningsgrupper søge andre steder hen. Så bliver der tale om en folkevandring, og det er begyndelsen af denne, vi lige nu oplever hen over Middelhavet.

Får verden ikke bugt med klimaproblemet, vil problemet kun blive meget større, fordi store dele af Afrika i så fald rammes af tørke og andre dele af oversvømmelser. I denne situation tvinges endnu flere millioner mennesker på flugt.

Hvis vi nu forestiller os, at vi i Europa tager imod dem alle sammen, vil Europa ikke længere være ”det Europa, vi kender”. Europa vil få en ganske anden befolkningssammensætning end i dag.

Der vil ikke længere være tale om en europæisk kultur, men om et konglomerat af kulturer, som kan fremkalde sammenstød mellem befolkningsgrupper i et omfang, vi slet ikke har set. Den terror, Europa allerede har oplevet, er i så fald kun en meget spæd begyndelse.

Afrika vil være en partner

Og hvad gør vi så ved det? Vi kan læne os tilbage i erkendelse af, at demografien er ”Historiens store Hjul”, som vi ikke kan stille noget op overfor og dermed indstille os på, at vore børnebørn kommer til at leve i et ganske andet Europa med store interne konflikter.

Eller vi kan forsøge at gøre noget ved det. Vi kan gå i samarbejde med Afrika. EU kan indlede et tæt parløb med AU (Den Afrikanske Union), som rent faktisk fungerer, og som meget gerne vil i et tættere samarbejde med EU.

Det europæiske erhvervsliv kan med udbytte flytte meget af det arbejde, det i dag får udført i Asien, til Afrika. Afrika er ikke og ønsker ikke blot at være en modtager af bistand. Det vil være en partner. Og Europa har i det lange løb brug for at have Afrika som partner såvel i den globale politik som i den globale økonomi.

Men alt dette forudsætter selvfølgelig, at EU ikke er brudt sammen på vejen til de fælles løsninger. For uden en fælles indsats i EU kan de europæiske lande ikke mestre de store udfordringer og dæmme op for den folkevandring, som ellers vil forandre Europa for altid.

Vi kan selvfølgelig forbedre dette og hint i EU, men vi må aldrig i forsøget på at kurere EU slå patienten ihjel. Det bliver vi alle syge af.

Per Stig Møller (K) er tidligere udenrigsminister.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.