Vi bliver allesammen mere finske

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

I elevatoren i den etagebygning, hvor ambassaden bor i Finlands hovedstad, er der et nødnummer, man kan ringe til, hvis det skulle blive nødvendigt. Men der er også oplistet et reservenummer, man kan ty til, hvis nu nødnummeret ikke skulle virke.

Jeg ved ikke, om den slags er standard andre steder, men for mig er det en lille daglig påmindelse om, at man her i Finland har for vane at forberede sig på alle eventualiteter.

Finlands historie og geografi tilsiger også, at det er nødvendigt. »Vi er ikke bange. Vi er forberedt,« som den finske statsminister, Petteri Orpo, plejer at sige, før han tilføjer, at Finland er en »beredskabssupermagt«.

Også for den finske befolkning sætter den nye verdenssituation en tyk streg under denne nødvendighed.

Beredskabssupermagten Finland er ikke et nyt fænomen, men resultatet af en målrettet indsats siden Anden Verdenskrig.

Man har i de senere år ikke blot satset på at opretholde status quo, men på at udvikle og styrke sin sikkerhed. Finlands Nato-medlemskab i 2023 var et meget vigtigt skridt i den retning.

For Finland som Nato-medlem er et stærkt forsvar, et altomfattende samfundsmæssigt kriseberedskab og en sikker og velbevogtet grænse fortsat de helt centrale omdrejningspunkter.

Lad mig give blot tre konkrete nedslag: For det første kan Finland mobilisere 280.000 soldater i krigstid af en reserve på 900.000. For det andet har man gennem årene skabt en omfattende helhedstilgang til samfundsmæssigt beredskab, hvor både myndigheder, virksomheder, ngo’er og borgere står sammen om at varetage vitale samfundsfunktioner i en krisesituation.

Og for det tredje er der kontinuerlig patruljering og bevogtning af den 1.340 km lange grænse mellem Finland og Rusland, som lige nu er lukket.

I de senere år er disse emner kommet helt op på dagsordenen andre steder i verden, både her i Europa og længere væk. Finnerne oplever en stor interesse fra udlandet for at trække på deres erfaringer med at opretholde et robust og sikkert samfund. Hvis man skal sætte det på spidsen, så kan man sige, at vi allesammen gerne vil lære, hvordan vi kan blive mere finske. Og det hjælper finnerne rigtigt gerne med.

Det mærker jeg selv meget tydeligt i mit daglige arbejde, hvor samarbejdet mellem Danmark og Finland om disse emner er i en rivende udvikling.

Mit bud er, at den udvikling vil fortsætte i det kommende år med udgangspunkt i de stærke spor, der er blevet lagt i 2025.

De allerstærkeste spor blev lagt under kongeparrets statsbesøg til Finland i marts i år hos Finlands præsident, Alexander Stubb. Her blev der underskrevet vigtige samarbejdsaftaler både på forsvars- og beredskabsområdet, som vi allerede har haft fælles gavn af, og som vil være centrale i årene frem.

På min nethinde har især to begivenheder sat sig fast.

Den første er kongeparrets besøg i Merihaka Civil Defence Shelter, som er et af Helsinkis største beskyttelsesanlæg.

Det imponerende underjordiske anlæg i midten af den finske hovedstad kan rumme 6.000 personer i en nødsituation, men bruges til daglig blandt andet som parkeringskælder, legeland og til sportsaktiviteter.

Den anden er kongeparrets besøg hos den finske flådes kystbrigade ved Upinniemi, hvor man overvåger aktiviteten i Den Finske Bugt. Noget, som er blevet meget centralt efter de senere års anslag mod kritisk infrastruktur i Østersøen.

Her så kongeparret blandt andet et eksempel på finsk-dansk forsvarsindustrielt samarbejde i form af en finskproduceret pansret mandskabsvogn påmonteret et danskproduceret tårn.

Kort tid efter besøget valgte det danske forsvar at købe 129 af dem som led i en styrkelse af Hærens lette infanteribataljon og den tunge brigade. De første køretøjer er allerede ankommet til Danmark.

Disse tre eksempler binder for mig på bedste vis sammen, hvad der skal til for at holde sig sikker, hvad man kan gøre, hvis situationen skulle spidse til, og hvad to nordiske lande kan samarbejde om for at styrke hinandens sikkerhed.

Men der foregår også meget andet i Europa og i nærområdet med dansk-finsk islæt.

Under dansk EU-formandskab har der været arbejdet intenst på at følge op EU-Kommissionens forslag om en EU-strategi for en beredskabsunion, der skal forebygge og tackle nye trusler og kriser.

Forslaget kom i stand efter en omfattende rapport fra 2024 fra Finlands tidligere præsident Sauli Niinistö om, hvordan EU’s militære og civile beredskab kan styrkes. Det arbejde fortsætter i det nye år.

Og endelig overtager Danmark og Færøerne ved årsskiftet formandskabet for Nordisk Ministerråd fra Finland og Åland. Her vil der være særlig fokus på at styrke samfundssikkerheden.

Dermed viderefører man de vigtige skridt, som Nordisk Ministerråd tog under Finlands og Ålands formandskab i 2025 for at styrke den samlede, brede samfundssikkerhed i Norden. Det drejer sig f.eks. om forsyningssikkerhed, kriseberedskab, sundhedstrusler og hybridangreb.

Der er meget at arbejde videre med i 2026. Og det bliver nok et år, hvor vi allesammen bliver lidt mere som finnerne.