Er demokrati i Europa på tilbagetog?

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Vi befinder os i 30-året for de demokratiske revolutioner i Europa, der fandt sted henover 1989, da de kommunistiske regimer i Øst- og Centraleuropa faldt på stribe og ikke kun forandrede Warszawapagt-landene, men også skabte et nyt og udelt europakort.

Den udløsende faktor var, da Mikhail Gorbatjov, USSR’s daværende generalsekretær, lod være med at håndhæve Brezjnevdoktrinen – Sovjetunionens ret til at gribe ind »når indre og ydre kræfter, som er fjendtlige over for socialismen forsøger at dreje udviklingen i et socialistisk land tilbage for at genindføre et kapitalistisk system«.

Gorbatjovs nye linje, hvad han i spøg kaldte ”Sinatradoktrinen”, gav civilsamfund og interne reformkræfter i de pågældende stater mulighed for at gøre en ende på totalitarismen, planøkonomien, etpartisystemet og Sovjetunionens ret til at diktere landenes indenrigs- og udenrigspolitik.

Autoritære stater som Kina og Rusland, de højrepopulistiske demokratiers fremmarch i Europa og præsident Trumps fascination af autoritære ledere har givet anledning til en pessimisme på demokratiets vegne.

Bøger som ”How Democracies Die” eller ”The People vs. Democracy” proklamerer demokratiets gradvise forfald, og i juni erklærede den russiske præsident Putin i et interview i Financial Times det liberale demokrati dødt.

Derfor er det glædeligt, at den nyvalgte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har erklæret, at hun vil iværksætte afholdelsen af en fortløbende konference om Europa og om det europæiske demokrati.

Som vi har set de senere år i Polen, Ungarn, Rumænien, Østrig, Italien og Storbritannien, er det ikke nok at oprette de formelle institutioner for demokrati og retsstatsprincipper.

Det er nødvendigt at skabe og vedligeholde en demokratisk politisk kultur, der inkluderer en forståelse for finmekanismerne i det demokratiske system:

Den nødvendige dialog på tværs af partiskel og samfundsgrupper, at kunne indgå politiske kompromiser, selv om det ikke altid er det, som appellerer mest til vælgerne, og flertallets evne til at inkludere minoritetssynspunkter og derved undgå en stærk polarisering, som vi ser det eksempelvis i Storbritannien og USA i disse år.

Det er folks ejerskab af og tilknytning til de demokratiske værdier, der kan holde en regering i skak og forhindre den i at glide tilbage til en antidemokratisk praksis. Demokratiets styrke baserer sig på et stærkt civilsamfund, der bidrager til skabelsen af de demokratiske værdier.

Tankevækkende nok kan vi i EU passende lade os inspirere af Ukraine og civilsamfundet der. Et Ukraine, som modsat Gorbatjov og Sinatradoktrinen har oplevet Putins håndhævelse af Karaganovdoktrinen om russisk indflydelse i det nære udland og derfor har skullet kæmpe mod russisk militær aggression.

Her har civilsamfundet i to omgange på fredelig vis væltet en præsident, som ikke respekterede de demokratiske spilleregler og fravalgte europæisk integration. Søndag blev der afholdt parlamentsvalg i Ukraine kun kort tid efter et spændende og demokratisk afholdt præsidentvalg.

Alt tyder på et normalt afholdt valg og et kommende parlament, der er yngre, kønsmæssigt og etnisk mere mangfoldigt sammensat.

Det er endnu ikke endeligt afgjort, om det vil lykkes Ukraine at vriste sig ud af fortiden og etablere sig endegyldigt som en velfungerende selvstændig demokratisk stat. Alligevel var parlamentsvalget i søndags endnu et flot og vigtigt skridt på vejen og en sejr for demokratiet som foretrukken styreform.

Det har tilmed potentiale til at skabe samme demokratiske dominoeffekt som for 30 år siden og vise borgere i lande som Moldova, Hviderusland – ja, måske endda Rusland – at demokrati er muligt og attraktivt, og at Ukraine er en naturlig del af et integreret Europa – ved valget af demokratiske værdier og retsstatsprincipper.

Her kunne Danmark igen – som for 30 år siden – gå i spidsen for demokratiudviklingen i det nye Europa og sikre, at Ukraines skæbne i EU bliver inkluderet i von der Leyens demokratikonference.