Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Det globale internet står til at blive delt i to – et vestligt og et kinesisk

Truslen fra en alternativ kinesisk infrastruktur bør være incitamentet til at etablere en digital TPP (Trans-Pacific Partnership).

Artiklens øverste billede
Lederne af USA og Kina har for alvor brugt boksehandskerne i handelskrigen mellem de to. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

I efteråret 2016 kritiserede både den republikanske og den demokratiske kandidat til posten som USA’s præsident Trans-Pacific Partnership (TPP), som er en frihandelsaftale mellem lande, der grænser op til Stillehavet.

Aftalen ville have knyttet lande, der tegner sig for ca. 40 pct. af det globale bruttonationalprodukt (bnp), sammen. Den amerikanske præsident, Donald Trump, endte med at trække USA ud af TPP-aftalen i løbet af sin første uge som præsident. ”America First”-æraen var officielt begyndt.

Nu, to et halvt år inde i den postamerikanske verdensorden, fortsætter USA med at forbløffe sine traditionelle allierede. Europæerne ser pludselig sig selv stemplet som valutamanipulatorer, og sikkerhedssamarbejdet med Japan bliver åbenlyst draget i tvivl. Samtidig går det stadig op og ned i den amerikansk-kinesiske handelskrig, og det påvirker den internationale økonomiske vækst.

Det er vigtigt, at Vesten beviser over for Kina, at Vesten stadig udgør en helhed, som man kan regne med; og det er endnu vigtigere, at Vesten beviser det over for sig selv.

Mens handelskrigen imidlertid når avisforsider verden over, er en anden krig under optræk mellem Kina og USA – en krig, der rummer større muligheder for global disruption – en teknologisk kold krig.

Kina har brugt år på at udvikle sig til en teknologisk supermagt, som er uafhængig af USA’s interesser. Handelskrigen har afsløret denne udvikling, og pludselig er verden stillet over for et globalt internet, der står til at blive delt i to – et vestligt og et kinesisk.

Den vestlige version vil mere eller mindre blive styret af private interessenter med en varierende grad af offentlig kontrol; den kinesiske del vil blive styret af Kina. Kort og godt.

Det bedste, som Vesten – og vestligt anført multilateralisme i ”America First”-æraen – kan håbe på på den baggrund, er dannelse af en digital version af TPP – en udgave, som sætter USA, Europa og Japan i stand til at udnytte deres individuelle teknologiske kompetencer og hjælpe verden med at udstikke en digital kurs fremover.

Det bliver ikke nemt – især ikke på et tidspunkt, da USA udviser beskeden interesse i at påtage sig en international lederrolle. Det er denne mangel på interesse, der har ført til en omfattende svækkelse af multilaterale aftaler, normer og institutioner, som Vesten står i spidsen for.

Hvad teknologi angår, findes der imidlertid en global valgmulighed, og for at vinde har USA brug for sine allierede.

USA skal selvfølgelig spille en afgørende rolle, eftersom de dygtigste og mest innovative teknologimedarbejdere (for ikke at tale om de teknologivirksomheder, som har ansat dem) primært befinder sig der. Det er dog kun én brik i puslespillet.

Når man ser på EU-markedets omfang, EU-apparatets formåen og EU’s proaktive tilgang til teknologitilsyn, er EU en supermagt på det reguleringsmæssige område – så meget er i hvert fald blevet fastslået med den vellykkede udrulning af persondataforordningen og den iver, hvormed virksomheder har rettet ind for ikke at miste adgang til et af verdens største forbrugermarkeder.

Japan har samtidig vist sig at være det avancerede industrimarked, der er mest interesseret i at udrulle robotteknologi, kunstig intelligens og ny teknologi til sin egen (hastigt aldrende) befolkning. Det har gjort Japan til et levende laboratorium for verdens mest avancerede teknologi.

Hvis man samler disse styrkepositioner og giver dem en ramme, som der kan samarbejdes i, har man lagt grundstenen til en digital TPP.

Truslen fra en alternativ kinesisk infrastruktur – og Kinas mulighed for at benytte sin økonomiske magt til at eksportere sin forestilling om data- og privatlivsbeskyttelse i det 21. århundrede til andre lande – er incitamentet til at etablere en digital TPP, men målet er ikke blot at konkurrere med Kinas forestilling om den digitale fremtid.

Etablering af en digital TPP-ramme, der regulerer brugen af internettet i de største lande i Vesten, har til formål at give kineserne et incitament til at indføre reformer, så Kina kan få adgang til et væsentligt større marked – lidt ligesom da medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO) bragte Kina og Vesten nærmere hinanden.

Det resultat er langtfra sikkert. Selv om Kina ikke underskriver en digital TPP, er det imidlertid et projekt, som Vesten har hårdt brug for i øjeblikket – både for at koordinere sin strategi over for den voksende teknologiske trussel fra Kina og for at bevise, at multilateralisme kan overleve i en postamerikansk verdensorden.

Det er vigtigt, at Vesten beviser over for Kina, at Vesten stadig udgør en helhed, som man kan regne med; og det er endnu vigtigere, at Vesten beviser det over for sig selv.

Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.