Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Valget, hvor man ikke helt ved, hvad man får, når man sætter et kryds

På søndag er der EU-valg. Vil man støtte Orbán, korrupte rumænere eller måske en afdanket græsk finansminister?

Artiklens øverste billede
Man ved altså ikke helt, hvad man får, hvis man sætter kryds ved en konservativ, en socialdemokrat eller en række andre ved dette europaparlamentsvalg. Arkivtegning: Niels Bo Bojesen

Det kan godt være, at valgkampen omkring Europa-Parlamentet virker lidt tam sammenlignet med dysten om at komme i Folketinget. Der er ingen EU-kandidater, end ikke de mest rabiate, som lover mere velfærd uden skattestigninger, eller nye små sygehuse, eller uklare seniorpensionsordninger. En af grundene er, at det ikke er EU-anliggender. En anden kan være, at EU-politikere virkelig, midt i al kritikken af deres virke og den institution, de er medlemmer af, beskæftiger sig med grænseoverskridende anliggender.

Alligevel kan det være, at nogle får en smule ondt i maven, når de anbringer deres kryds ved europaparlamentsvalget på søndag, hvis ellers de sætter sig ind i de alliancer, som de forskellige partier har indgået i Bruxelles og Strasbourg.

Egentlig er det ligetil, at nationale partier samarbejder efter nogenlunde faste, ideologiske linjer. Konservative er forenet i EPP, socialdemokrater i S&D, liberale i Alde. Der er en grøn sammenslutning og et par grupper, hvor EU-modstandere er forenet.

Problemet opstår eksempelvis, hvis man vil stemme på borgerlige fra Det Konservative Folkeparti i Danmark eller CDU i Tyskland. På den måde giver man kraft til EPP, der gennem mange år har haft det ungarske Fidesz som medlem. Fidesz ledes af premierminister Viktor Orbán, der på den ene side modtager milliarder af euro (nogle af dem skal være endt hos hans svigersøn) og på den anden side svækker retsstaten, ensretter medier og undervisningssystemet og senest har angrebet formanden for EU-Parlamentet i store plakatkampagner. Hans erklærede mål er at gøre Ungarn – og så meget af Europa i øvrigt som muligt – illiberalt.

Fidesz’ medlemskab er for nylig suspenderet, men altså ikke ophævet. Også Alessandra Mussolini, der er stolt over at være barnebarn af Italiens fascistiske diktator og Hitler-allierede under Anden Verdenskrig, er i EPP. Mussolini mødtes i 2004 med formanden for det nazilignende, tyske NPD, og et af hendes slagord er, at det er bedre at være fascist end homoseksuel.

Hun har tidligere været del af Forza Italia, ledet af Silvio Berlusconi, som ligeledes er i EPP. Man har vanskeligt ved at forestille sig Bendt Bendtsen, den hidtidige repræsentant for danske konservative, i det selskab, men sammen har de altså været.

Det står ikke meget bedre til hos S&D. Det omfatter ikke alene danske socialdemokrater og deres tyske søsterbevægelse SPD, men også det rumænske regeringsparti PSD, ledet af Liviu Dragnea. Han er tidligere straffet for valgsvindel og mistænkt for alskens anden kriminalitet, fra dokumentfalsk til bedrageri og pengevask.

Han er ikke regeringschef på grund af svindelen, men trækker i trådene. Han står bag en lempelse af korruptionslovgivningen (det vil formodentlig komme ikke mindst ham selv til gode) og forslag om amnesti. Han har arbejdet for fyringen af statsadvokaten for økonomisk kriminalitet, Laura Kövesi; hun har sendt en række rumænske politikere i fængsel, netop for korruption.

Et så effektivt arbejde, som Kövesi har præsteret, er ganske usædvanligt på de kanter. Europa-Parlamentet vil udnævne hende til en ny post som europæisk statsadvokat. Det projekt blokeres i øjeblikket af hendes eget land. Rumæniens regering og socialdemokraten Dragnea skal ikke nyde noget af grænseoverskridende korruptionsbekæmpelse.

Det har åbenbart været en vanskelig sag for den socialdemokratiske gruppe i Bruxelles, ligesom Fidesz har været det for det konservative EPP. For nogle måneder siden blev PSD’s medlemskab »indefrosset«, som det hedder. Udsmidning er det ikke, lige så lidt som Fidesz har måttet forlade EPP. Et andet parti i den rumænske regering er i øvrigt tilsluttet det liberale Alde i EU-parlamentet. Her søger man også at lægge afstand.

Hvorfor er f.eks. danske eller tyske politikere i stue med folk, man ellers ville gå en stor bue uden om? Meget skyldes sikkert taktik – det er vigtigt, at ens egen gruppe kan levere så mange stemmer som muligt i salen og udvalgene. Men prisen er, at man kommer til at virke som forsvarere og medsammensvorne. Det synes ikke at have meget med nordeuropæisk borgerlighed, socialdemokrati eller liberalisme at skaffe. Det kan også overraske, at Alternativet opstiller til EU-valget på en tværnational liste med Yanis Varoufakis, en falleret græsk finansminister.

Man ved altså ikke helt, hvad man får, hvis man sætter kryds ved en konservativ, en socialdemokrat eller en række andre ved dette europaparlamentsvalg. Man kan hævde, at det ved man heller ikke ved folketingsvalget. Men Folketinget er tættere på og dækkes bedre end EU-Parlamentet. Det korte af det lange er vel, at man må tage chancen.

Michael Kuttner, Berlin-korrespondent på Jyllands-Posten.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.