Det er bare trykudligningsrør
I et debatindlæg i JP 24/1 skriver Lars Hauerslev, at han har observeret, at våde strande er mere udsat for erosion, og at det derfor sikkert vil være en god idé at placere nogle drænrør dér.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dette er endnu et bidrag i debatten om Poul Jakobsens trykudligningsrør, der har kørt siden ca. 1997. Jeg har haft den noget tvivlsomme ære at have været inddraget i forskellige vurderinger af rørene lige siden da.
LH har helt ret: Det vil gøre stranden mere stabil, hvis den bliver drænet, men Jakobsens rør er ikke et dræn, hvad man ellers tydeligt kan observere, at mange folk tror, hver gang debatten blusser op. Jakobsen selv kalder det heller ikke drænrør, men trykudligningsrør. At det ikke er et dræn, kan nemt ses ved følgende tankeeksperiment: tag et glas og fyld det med vand. Put et sugerør derned. Derfor vil der jo ikke strømme vand gennem sugerøret, hvis du ikke suger. Nu er Jakobsens rør jo fyldt med slidser, så: prik en masse huller i sugerøret. Vandet vil stadig ikke strømme gennem sugerøret.
Men hvis du nederst forbinder sugerøret med en slange, der f.eks. har forbindelse ud gennem bunden af glasset (tæt selvfølgelig), ja, så vil glasset tømmes for vand gennem de prikkede huller og strømme ud gennem slangen. Du har et dræn.
Vandet står stille
Jakobsens rør er ikke nederst forbundet med en slange eller lignende. Det er blot to meter højt, og derfor er det ikke noget dræn. Derfor observerer vi også igen og igen, at vandet står stille inde i rørene, og vandet i stranden bortledes altså ikke. Hvor skulle det strømme hen? Stranden er jo fyldt med vand længere nede: Det er jo ikke sådan, at der er vand øverst og luft nederst – det er jo lige omvendt.
Derfor bruger Jakobsen det kryptiske ord ”trykudligningsrør”, selvom ingen af os aner, hvilket tryk han taler om. Han har nævnt saltvand-ferskvand, som der jo opstår, når fersk vand strømmer til fra bagland (der var ingen bagland ved det store Skodbjerge-forsøg i perioden 2005-2008, kun Ringkøbing Fjord), men selv om fersk møder salt skaber dette ikke noget specielt overtryk, blot lidt ændrede forløb af vandoverfladen af vandet nede i stranden.
Også lag af ler har været nævnt, men en lerfuld strand kan ikke drænes.