Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Tinder har en ulidelig lethed, men er også et flyvende tæppe, som kan give vinger og tilbyde genveje til oplevelser

Det nytter ikke at dæmonisere Tinder, for der findes både kærlighed, genuine venskaber og adækvate onenightstands på den anden side, når man er nået gennem malstrømmen af monokrome profiler.

De fleste læsere har nok hørt om og har måske erfaringer med Tinder. Men skulle der være enkelte derude som tænker “Wass??” kommer her et crash course: Tinder er en såkaldt mobilapplikation, som muliggør møder mellem mennesker på en mobiltelefons skærm. Man præsenteres for et profilbillede, hvorefter man med en finger swiper til højre eller venstre med en lynhurtig bevægelse. Dette for enten at kvalificere eller diskvalificere profilen man ser. Hvis man er hurtig kan man snildt trawle 40-50 profiler på 60 sekunder.

Lyder det sjovt? Lyder det brutalt, instrumentelt og overfladisk? Som et kikset tidsfordriv, Lotto for desperate kærlighedstabere? Eller kan man rent faktisk opnå noget via Tinder? Kan man opleve ægte møder, en ægte forelskelse, en kvalitetsbetonet og uforpligtende erotisk tilfredsstillelse? Kan man få venner, blive uvenner, blive såret, være hård og brutal og være blød og sød, som tv-2 ville have sunget det? Ja, det kan man faktisk. Man kan alt det som man kan med afsæt i et møde på golfbanen, i baren eller yogaklubben. Startpræmissen er blot en radikalt anden, og sorteringshastigheden unægtelig højere end i det virkelige liv.

Jeg har selv erfaringer med Tinder, men dem vender vi tilbage til. Lad os først lige kort fastnagle fænomenet historisk. Tinder blev lanceret i 2012. Allerede i 2014 blev der i dens database registreret omkring en milliard swipes om dagen. Ret imponerende. Tinder er lokationsbestemt og man kan som bruger definere sine søgekriterier. Dette hvad angår køn, alder og maksimal her-og-nu afstand til den attråede. Der findes et par håndfulde andre dating-apps derude, men Tinder er den klare førerhest på verdensplan og absolut også herhjemme.   

Det nytter ikke at dæmonisere Tinder, for der findes både kærlighed, genuine venskaber og adækvate onenightstands på den anden side, når man er nået gennem malstrømmen af monokrome profiler.


“Tinder er hvad man gør det til,” sagde en 26-årig kvinde, som deltog i en fokusgruppe, jeg engang afholdte. Mit mål var at blive klogere på, hvad det er, vi mennesker forventer at opnå, hvad vi er på jagt efter, hvor og hvornår vi søger et match, samt hvilke kriterier der er afgørende for os. Desuden at høre om både succeser og fiaskoer hos de syv personer, som deltog i seancen. Min egen udgangsholdning var klar: Jeg opponerede mod den hastighedskultur og overfladiskhed, som Tinder både er et symptom på og bidrager til. Jeg drømte om at bygge en alternativ app med langt mere dybde, nysgerrighed, mystik og eventyr. Jeg ønskede et opgør med det ydres dominans over det indre. Vi bliver jo ikke forelskede i et dukkeansigt i retoucheret lys, en pariserpopo, et par store bryster eller en sixpack på en strand. Disse motiver appellerer måske nok omgående og umiddelbart til vores urinstinkt og vores forplantningsdrift, om man vil. Men kun umiddelbart, så er det ikke problematisk, når et iscenesat og stylet billede bliver styrende for vores præferencer og valg? Og ja, det gør de jo, netop fordi det går så hulens stærkt. Her to år senere ved jeg, at kvinden fra fokusgruppen havde fuldstændig ret. Netop fordi mediet er, hvad man gør det til, har man faktisk alle muligheder for at påvirke slagets gang. At det kan være svært og måske kun sker i undtagelsestilfælde er en anden ting. Men muligheden har man. 

Jeg hoppede selv på Tinder-toget i efteråret 2014. Nysgerrighed, lyst til nye oplevelser og et nyt spillebræt for kærlighed (og erotik) var motiverne. Muligheden for at spare penge i byen, undgå en ødelagt dagen-derpå-følgevirkning var andre. Perspektivet i at møde en kvinde lokalt i mine nære omgivelser, uanset hvor jeg var, fandt jeg også fascinerende. Grundlæggende er jeg en romantisk natur, så min indgang til det hele var af romantisk art.

Min første date var et decideret hit. Vi skrev lange beskeder til hinanden, fortsatte brevvekslingen på mail, lærte hinanden at kende gradvist og platonisk via ord. Humor, ærlighed og indsigtsfulde betragtninger på livet og verden. Vi nåede i denne præforelskede fase at opleve den skrøbelighed og styrke, som er så dragende i det første møde, når violinerne spiller. At juble når en mail tikkede ind, blive usikre når der gik for lang tid, grine virtuelt ad hinandens jokes. Vi trak den så langt som muligt, måske af ængstelighed eller for at forlænge mystikken, men selvfølgelig skulle vi mødes. Det skete på en decemberaften, hvor sneen faldt florlet og smukt. På Hviids Vinstue, hvor de serverer en legendarisk julegløgg. Vores øjne mødte hinanden, vi holdt begge vejret et par sekunder. Så grinede vi lettede, krammede varmt, og derfra fløj snakken ubesværet af sted. Virkeligheden viste sig heldigvis at matche vores forestillinger. Hun var faktisk endnu smukkere end på billederne og akkurat lige så sjov og charmerende som i hendes tekster. Vi nød gløggen, gik tur i den faldende sne, tilbage til en gløgg mere. Skiltes sent på aftenen og kyssede hinanden med forløsende ømhed. Skrev sammen allerede den følgende morgen.

I det ene tilfælde var det faktisk mig, som blev booket. Hej, bum bum, tak og farvel.



Desværre trak hun sig nogle dage senere. Det forstod jeg aldrig, men som en korkprop skød jeg hurtigt op til overfladen igen, og to uger senere var jeg på en ny Tinder-date. Den var et antiklimaks, for trods køn var hun ikke udpræget interessant. Men mødet kostede mig kun to kopper kaffe. Siden fulgte mange kopper kaffe på cafeer, men også spadsereture på Kastellet, Christiania, Dyrehaven, havnerundfarter og sågar en tur til Malmø og Lund engang. Vel at mærke på første date. Jeg er ikke fan af repetitioner og klicheer. Der bør altid varieres, så muligheden for en ny oplevelsesramme er til stede hver gang. Nu lyder det, som om jeg har været storforbruger af Tinder, men jeg har aldrig været og bliver aldrig en Tinderholic. Det første halve år var jeg på mange stævnemøder, drak meget kaffe, spiste nogle middage, hoppede i seng med nogle stykker, spiste fælles morgenmad og sagde adieu. Typisk i København, men det hændte også en gang i Aarhus, Oslo, London, og det var engang lige ved at ske i Göteborg, men jeg afholdt mig fra at hoppe i det iskolde vand fra færgen og svømme de 5 sømil ind til kysten. Formentlig en god disposition.



På et tidspunkt blev jeg nysgerrig efter at prøve det direkte approach, altså lave en aftale om at mødes og gå direkte til desserten, så at sige. Det skete et par gange, og det var interessant at konstatere, at de to som bed på, var akkurat så målrettede, som jeg. I det ene tilfælde var det faktisk mig, som blev booket. Hej, bum bum, tak og farvel. Som var man mødtes på en bar. I mine toethalvt år med Tinder har jeg oplevet nær-forelskelse to gange. Det er vel et godkendt supplement til, hvad jeg parallelt har oplevet i det analoge liv? Det er sjovt at tænke på, at den ene gang var den første. Det må statistisk set have været et rent lykketræf.

Der er ingen tvivl om, hvad jeg foretrækker, men derfor kan jeg jo godt have en Tinder-profil og spare de dyre byture, skrive små drilske eller kærlige kærestebreve, drikke kaffe på en date, opsnuse et muligt onenightstand, afvise og blive afvist digitalt.


 

I skrivende stund sidder jeg på en kaffebar i København. Det er en skøn sensommeraften, så sidder naturligvis udenfor. Skriver på denne tekst, men når også lige at kigge lidt på de smukke kvinder, som passerer forbi. Er det overfladisk tidsfordriv, er det usmageligt eller kalkuleret? Tværtimod. Det er udelukkende æstetik, sanseindtryk og stimulering af forestillingsevnens kraft. Både den erotiske, men også den sjælfulde, metafysiske og intellektuelle. Jeg gør principielt det samme, som jeg gør på Tinder. Forskellen er dog helt afgørende: For her i aftensolen har jeg mere tid, er mere til stede, får lyde og dufte med. Jeg ser og bliver set i bevægelse, med mimik og gestik, live. Det er ikke monokromt, det er flerdimensionelt. Der er ingen tvivl om, hvad jeg foretrækker, men derfor kan jeg jo godt have en Tinder-profil og spare de dyre byture, skrive små drilske eller kærlige kærestebreve, drikke kaffe på en date, opsnuse et muligt onenightstand, afvise og blive afvist digitalt. Som i det virkelige liv. Næsten altså, for på Tinder går det hele et par lysår hurtigere. Til gengæld kan det stort set ikke mærkes.


Det nytter ikke at dæmonisere Tinder, for der findes både kærlighed, genuine venskaber og adækvate onenightstands på den anden side, når man er nået gennem malstrømmen af monokrome profiler. Omvendt er det klart, at mediet er med til at påvirke og forme vores adfærdsmønstre og måske endda vores æstetiske og moralske instinkter. Tinder er en magtfuld størrelse. En trojansk hest, som, hvis ikke den tøjles, potentielt kan massakrere de fæstningsmure, som skærmer vores sensibilitet og moral. Men Tinder er også et flyvende tæppe, som kan give vinger og tilbyde genveje til oplevelser. Et sted mellem disse to metaforer gemmer sig en tredje: Tinders sfinks. Udfordringen er at holde balancen på turen. Tage pauser, sænke hastigheden, standse op og mærke efter, holde fokus, tage en lang pause, ud og starte med virkeligheden igen, afsøge den digitale genvej eller omvej. Det er udfordringen. Tinder er, hvad man gør det til.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.