Lad være med at forbyde muslimske kvinder at svømme uden mænd

I Aarhus Byråd er der nu politisk opbakning til at forbyde kønsopdelt svømning, hvis den finder sted på baggrund af religiøse forhold. Det er »udansk« og »kvindeundertrykkende« og »i modstrid med de værdier, som vores demokrati bygger på«, lyder begrundelsen blandt andet.

Derfor vil 25 af 31 politikere i byens byråd indføre et forbud mod kønsopdelt svømning i Gellerupbadet i Brabrand, hvor kvinder hver lørdag mellem kl. 15 og 18 har mulighed for at benytte svømmehallen, uden at der er mænd til stede.

Dette forbud har rigtig meget til fælles med sommerens burkini-forbud i Frankrig, fordi det med henblik på at bekæmpe uberettiget social kontrol griber ind i muslimske kvinders ret til at bestemme over deres eget liv og deres egen krop. Fælles er også, at man forbyder muslimske kvinder at gøre noget, som er helt normalt og tilladt for andre kvinder (og mænd).

Således er det helt normalt, at kvinder i Danmark går til kønsopdelt svømning. Langt de fleste sportssvømmehold er kønsopdelt.

Der er også særlige hold til gravide, til overvægtige kvinder, til kvinder med handicap, til ældre kvinder osv. Der er altså ikke noget odiøst i, at kvinder foretrækker at svømme sammen med kvinder.

Forbuddet mod burkinier angik tildækning af kvinders kroppe begrundet i religion, mens det fortsat skulle være tilladt, at andre kvinder og mænd gik tildækkede rundt på stranden. Der er mange, som undlader at tage deres tøj af, fordi de fryser eller vil beskytte sig mod stærk sol. Der er også dykkere og vandsportsudøvere, som har våddragter på.

Burkiniforbuddet havde voldsomme konsekvenser for de mennesker, som det blev håndhævet overfor. Vi er mange, som blev berørt af at se billederne af den burkiniklædte mor på en sydfransk strand, som blev tvangsafklædt af uniformerede betjente, mens hendes lille datter så grædende på. Heldigvis blev forbuddet afskaffet, efter at den højeste administrative domstol i Frankrig slog fast, at det var diskriminerende.

Og nu kommer der sandsynligvis i Aarhus et forbud mod kønsopdelt svømning, som formentlig vil føre til, at mange kvinder med anden etnisk baggrund end dansk vil afholde sig fra at få motion og socialt samvær med andre kvinder.

Forbuddet vil muligvis være i strid med forbuddet mod diskrimination på grund af køn og religion. Hvis det indføres, vil Institut for Menneskerettigheder derfor overveje at indbringe det for Ligebehandlingsnævnet som en principiel sag.

Denne type forbud er problematisk, fordi det rammer de enkelte kvinder hårdt. Men det er også problematisk, fordi det sender et signal til befolkningen om, at muslimer og deres måde at adskille sig fra resten af befolkningen på udgør et problem.

Det sender et signal om, at det er i orden at forvente eller kræve, at muslimer holder op med at opføre sig på en måde, så de adskiller sig fra leverpostejsdanskeren.

Flere vil føle, at det er i orden at tænke negativt om tørklædeklædte kvinder. Og for mennesker, som hader, vil tørklæder og andre særkender i højere grad virke som røde klude i ansigtet. Vi må ikke være naive. Islamofobien lever i fuldt flor i hele Europa – også i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at der er store ligestillingsproblemer i visse muslimske miljøer, og at social kontrol skal bekæmpes. Men vejen frem er ikke, at det offentlige Danmark gør sig til herre over muslimske kvinders kroppe for at sikre, at deres mænd ikke gør det.

Vi skal styrke muslimske kvinders selvbestemmelse ved at vise dem respekt og ved at give dem muligheder for at udfolde sig, som de selv ønsker det. Alt andet er i bedste fald ineffektivt, og i værste fald fører det til mere racisme, had og adskillelse mellem muslimske danskere og den øvrige befolkning.