Vi risikerer et planlægningsanarki

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når et folketingsvalg (måske) ”truer”, mister mange folketingsmedlemmer interessen for påtænkte, konkrete og komplicerede lovforslag. Det kan jo være, at de slet ikke bliver til noget – og formentlig er der hverken stemmer i at være for eller imod – sådan set i den store sammenhæng, hvor det nok giver mere applaus bare at love en strammere udlændingepolitik og/eller skattelettelser.

Erhvervs- og vækstministerens forslag til ny planlov er – desværre – et skræmmende eksempel på den slags lovforslag, som ministeren har sendt i høring frem til 17/10, og som risikerer at drukne i valgrummel, og fordi politikerne bag forligsaftalen fra juni nu har andre prioriteringer.

Ligner Venstres partiprogram

Men lovforslaget kræver opmærksomhed, for hvis det først er vedtaget i ministerens udformning og med tilhørende bemærkninger, der hører mere hjemme i Venstres partiprogram end til et lovforslag, er det for sent at fortryde.

Så vil kommunalbestyrelserne hurtigt i konkurrence med nabokommunerne (mis)bruge de nye muligheder til at tillade f.eks. flere aflastningscentre uden for de mellemstore byer – megacentre med en stor dagligvarebutik på op til 4.100 kvm (Føtex-størrelse) med de konsekvenser, som det vil få for den eksisterende bymidte og dagligvareforsyningen i oplandet.

Problemet med planlovsliberaliseringen er ikke alene ”bare” tankerne bag, heller ikke de konkrete ændringsforslag, heller ikke den manipulerende beskrivelse af eksisterende detailhandel, men i meget høj grad også den rets-usikkerhed, som lovforslaget vil skabe mange år frem.

Elastiske begreber

Med elastiske begreber som ”økonomisk velstand”, ”velfungerende markeder”, ”effektiv butiksstruktur”, ”større/bredere vareudvalg”, ”tilstrækkeligt kundegrundlag”, ”passende transportafstande” og ”nationale interesser” risikerer vi et planlægningsanarki med 98 forskellige kommunale udlægninger af teksten, hundredvis af klagesager og retssager ved domstolene.

Og hvad sker der, når nye detailhandelsbyggerier dømmes ulovlige? Svar: ingenting, som vi så med den ulovlige Bilka i Horsens, der blev retslig lovliggjort, fordi der ellers ville være tale om samfundsmæssigt værdispild.

Inde ved sagens kerne

Og her er vi fremme ved sagens kerne; planlovgivningen handler om værdier – også andre værdier end omsætning og indtjening i detailhandlen, nemlig bosætning, byliv, landskabelige værdier, beskæftigelse, selvstændighedskultur og retssikkerhed i forhold til anlæg og investeringer.

Derfor bør ministerens lovforslag have opmærksomhed – valg eller ikkevalg.