DF er ikke national-konservativt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I forlængelse af den glædelige nyhed om, at Nye Borgerlige har samlet de 20.000 vælgererklæringer, det kræves for at stille op til Folketinget, har der været et stort fokus på Nye Borgerliges politiske ståsted.

I den forbindelse har både politiske kommentatorer og politikere fra Dansk Folkeparti udtalt, at Dansk Folkeparti er et nationalkonservativt parti, hvorimod Nye Borgerlige er et meget liberalistisk parti. Dette er imidlertid forkert og et udtryk for en overfladisk forståelse af, hvad nationalkonservatisme er. At stille en modsætning op imellem borgerlig økonomisk politik og nationalkonservatisme er da også en decideret falsk modsætning.

Dansk Folkeparti er ikke et nationalkonservativt parti, men et socialdemokratisk parti med en kulturkonservativ værdipolitik. Det er Dansk Folkepartis økonomiske politik, der medfører, at partiet ikke kan betegnes som nationalkonservativt. For siden hvornår har det været en nationalkonservativ mærkesag at gå ind for en socialstat? Socialstat er lig centralisering, og centralisering er lig ideologisering. De konkrete, menneskelige erfaringer opnås i de konkrete menneskelige civilsamfund, ikke i en offentlig myndighed i socialstaten.

Offentlig regulering og dermed klientgørelse skaber typisk ikke borgerlige mennesker, men socialistiske og kulturradikale mennesker. Den nationale kultur blomstrer i et stærkt civilsamfund, ikke ud fra en bureaukratisk socialstat. Og hvad med familien? Familien er for den nationalkonservative en kernemærkesag. Ved et større økonomisk råderum – skabt af mærkbare skattelettelser – vil familien få mulighed for at prioritere mere familietid. Socialstaten står dermed i modsætning til familien.

Og hvad Dansk Folkeparti tilsyneladende ej heller har forstået er, at det jo netop er socialstaten, der virker som en kæmpe magnet for migranter fra fejlslåede nordafrikanske og arabiske stater. Opgøret med den massive indvandring kræver et opgør med socialstaten. Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti har udtalt, at Nye Borgerlige er »egoisme på dåse«. Når Dansk Folkeparti benytter klichéen om ”egoisme” om borgerlig økonomisk politik, som socialister ivrigt bruger imod ”de onde kapitalister”, bekræfter det, at Dansk Folkeparti er et rødt parti. Nye Borgerlige, derimod, er et vaskeægte nationalkonservativt parti.

Elafgifter skader turisme

Afgifter spiller en vigtig rolle i regulering af vores adfærd. Varer, der skader vores sundhed eller vores miljø, belægges med afgifter, så vi reducerer forbruget af de pågældende varer. Udfordringen er, at vores afgifter på el langt overstiger forureningen – ikke mindst fordi el bliver stadigt grønnere.

Den rekordhøje elafgift handler primært om at hente finansiering til velfærd, men det hæmmer dansk vækstskabelse. Netop fordi afgifter gør, at varer bliver dyrere, bruger vi mindre, end vi ellers ville, og vi går glip af den værdi, dette forbrug ville give os. Et eksempel er hotel- og konferencebranchen, som betaler fuld afgift af elektriciteten, som ét af få erhverv. Den danske hotelbranche er i hård konkurrence med internationale konkurrenter om de store internationale arrangementer. Høje afgifter hæmmer dermed Danmarks muligheder for at få disse arrangementer og flere turister til landet.

Det er årsagen til, at regeringen i sin 2025-plan har foreslået at rykke PSO-betalingen for vedvarende energi væk fra elregningen. PSO-lempelsen er et godt første skridt, men næste skridt må være at tage hånd om den tårnhøje elafgift.

Diskussionen om afgifterne griber ind i den aktuelle debat om fordeling af velfærden. Her fortoner det sig ind imellem, at vækst er en forudsætning for at skabe den velstand, der bliver til velfærd. Lad os få vendt både debatten og afgifterne rigtigt – så vi kan få både mest mulig grøn omstilling og vækst til velfærd.

Burka med kors

Elever på Østhimmerlands Ungdomsskole blev opfordret til at lave provokerende modetøj, som nu er udstillet på museet Kunsten i Aalborg. Både de unges lærer og museets kommunikationschef er især glade for et af ”kunstværkerne”, nemlig en burka syet af Dannebrog, som de synes er det mest provokerende, idet det ophidser mennesker, der synes, at det er forkert at bruge flaget til noget sådant. Dette er dog småting sammenlignet med den krænkelse af islam, der ligger i at forsyne en islamisk klædedragt med et stort kors. Korsets symbolik hænger jo uløseligt sammen med påstanden om og troen på, at Gud har en søn, hvilket er den højeste grad af blasfemi i islam, hvor Guds enhed er et centralt dogme.

Det er nok for meget at håbe, at det er denne provokation, man har tilsigtet – det ville jo både være for farligt og tilmed racistisk. Nu venter vi så blot på, at en flok danske imamer rejser rundt i Mellemøsten og fortæller, at man i Muhammedtegningernes hjemland foreslår at dække muslimske kvinder til med store hvide kors.

Økonomi på skemaet

I disse dage diskuteres regeringens forslag om nedskæringer i SU’en, og en af de store reelle bekymringer er, at unge fra uddannelsesfremmede hjem ikke vil turde at optage et lån for at tage en uddannelse. Hvis vi kun lærer de unge at undgå RKI, er det klart, at det bliver en forhindring for unge fra uddannelsesfremmede hjem.

Derfor bør man i almendannelsens navn have privatøkonomi på skemaet i folkeskolen og især på ungdomsuddannelserne. Det kan være med til at give fremtidens generationer en privatøkonomisk forståelse, så de kan træffe gode beslutninger, ikke mindst på den lange bane.