SU-forslag er fair og godt for væksten
Det giver ikke mening, at den danske SU er verdens højeste og dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Cepos har foreslået at omlægge SU på kandidatdelen til lån og anvende pengene til at sænke topskatten med fem procentpoint. Udgangspunktet for forslaget er, at Danmark har verdens højeste SU, der er dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge. Det giver ikke mening, at den danske SU er så meget højere end i andre lande.
Forslaget skal ses i lyset af, at lavere topskat er et af de mest effektive redskaber i forhold til at skabe vækst i Danmark ifølge Helle Thornings produktivitetskommission. Derudover vil forslaget også give de studerende en større gulerod til at vælge uddannelser, der giver en høj løn (dvs. høj produktivitet).
Det er der brug for, da Produktivitetskommissionen fandt, at unge mennesker i særlig grad søger ind på uddannelser, der giver job med lav løn og høj uddannelse. Og endeligt betaler knap halvdelen af alle personer med en lang videregående uddannelse (LVU) topskat. Forslaget om lavere SU og lavere topskat vil medføre, at mange af de kommende topskatteydere selv kommer til at betale for deres egen skattelettelse gennem lavere SU.
Vores forslag har fået Lars Qvistgaard (LQ), formand for fagforeningen Akademikerne, til at fare i blækhuset i Jyllands-Posten 20/8. Han kritiserer forslaget for at være »generationstyveri« samt »et grundlæggende opgør med den frie og lige adgang til uddannelse«.
Samme levestandard som i dag
Vores SU-forslag er ikke et opgør med fri og lige adgang til uddannelse. Med forslaget vil det fortsat være omkostningsfrit for den enkelte at tage en uddannelse. Endvidere kan man fortsat få SU på de første tre år på universitetet. Forslaget går alene på at omlægge SU på kandidatdelen til lån, dvs. de sidste to år.
Hvis man vælger at optage et lån, vil man under studierne kunne opretholde præcis den samme levestandard som i dag. Det mener vi, er et relativt mildt forslag. Når man læser LQ’s indlæg, får man imidlertid den fornemmelse, at SU til kandidatuddannelsen er det kit, der får hele velfærdssamfundet til at hænge sammen.
LQ anfører desuden, at forslaget skulle være »et opgør med den generationskontrakt, der er fundament for vores velfærdssamfund«. Når man ser på indkomsten over hele livet, så er SU til personer med en lang videregående uddannelse faktisk med til at øge indkomstuligheden.
Mange af de kommende topskatteydere kommer selv til at betale for deres egen skattelettelse gennem lavere SU.
Det skyldes, at kandidatstuderende typisk opnår en høj løn, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Dvs. at det er omfordeling til personer med høje indkomster. Og det var vel ikke det, der var idéen med velfærdssamfundet?
Vi har forståelse for, at Akademikerne vil pleje deres kommende medlemmers interesser – det er helt legitimt. Vi anfører blot, at hvis man har et lidt bredere perspektiv, så er det svært at få øje på de samfundsgavnlige effekter af SU’en.
Eksempelvis konkluderede Produktivitetskommissionen, at »SU koster 20 mia. kr. årligt, og meget tyder på, at høj SU kun i meget begrænset omfang har bidraget til at give flere en uddannelse, mindsket social ulighed eller sikret, at unge ikke tager erhvervsarbejde ved siden af studierne.«