Debat: Mærk verden, statsminister
Det burde være barnemad for en garvet politiker som Lars Løkke, at man ikke skal indlede en politisk proces, der kan ende med det stik modsatte af det, man ønsker.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Følgende burde være barnemad for en garvet politiker som statsminister Lars Løkke Rasmussen:
Indled aldrig en politisk proces, du ikke selv kan styre, og hvis resultat kan ende med at blive det stik modsatte af, hvad du selv ønsker.
Ikke desto mindre er Lars Løkke på vej til at gå lige i den fælde, at han som et lillebitte mindretal i verden, der vil spise kirsebær med de store, ender med at måtte underlægge sig regler, der netop er fastsat af de flygtningeproducerende lande. Når man som en lille nation vil spise kirsebær med de store, er der altid en fare for, at man selv sidder tilbage med stenene.
Jeg tænker på Lars Løkkes forsøg på at spille med musklerne og bilde omverdenen ind, at han kan ændre de internationale spilleregler bl.a. vedrørende flygtninge. JP gjorde gennem ekspertudsagn lørdag den 13. august opmærksom på denne risiko.
Imidlertid behøver man ikke ekspertudsagn for at gentage den gamle sandhed om, at man risikerer at få stenene i hovedet, når man vil spise kirsebær med de store.
Lars Løkke behøver blot tænke en halv snes år tilbage. EU-retten fastslog dengang gennem Metockdommen, at EU borgere, der bevæger sig rundt i EU -andene skulle have bedre rettigheder. Fordelene omfattede også en række 3. lands-borgere.
Som integrationsminister fik jeg i opdrag at rejse rundt til EU-landene for at fortælle om Danmarks problemer og søge opbakning til at få ændret EU-retten.
Vi opnåede mulighed for dengang at sætte et værn op for tilstrømningen, men ønsket om at få ændret EU-direktivet lod jeg falde, netop fordi risikoen for, at resultatet ville gå i den stik modsatte retning af Danmarks ønsker, var overhængende. Der var og er ganske enkelt en anden tilgang til både den fri bevægelighed og flygtninge og indvandrere i de store europæiske lande, der har taget en lang større andel af verdens flygtninge, end Danmark har.
Hvis Lars Løkke i stedet for at blive mere og mere isolationistisk og i stedet for at fjerne sig mere og mere fra realiteternes verden, læste lidt verdenshistorie og kiggede lidt længere ud i verden frem for hele tiden at have øjnene fæstet på vagterne ved den danske grænse, ville han erfare, at der en folkevandring i gang, der ikke uden videre kan standses. Lars Løkke vil ved at tilegne sig elementær historisk viden og kendskab til den menneskelige natur erfare, at han selv om han personligt møder op i FN, ikke har en kinamands chance for at blive hørt, hvis han opsiger Danmarks deltagelse i konventionerne eller vil forsøge at få konventionerne strammet. Tværtimod.
Faktisk risikerer Danmark og de danske vælgere med vor opførsel netop selv at sidde tilbage med aben. Vi risikerer, at det netop er Danmark, der får den tvivlsomme ære af at medvirke til endnu større kaos i verden med undertrykkelse af de vestlige værdier, der netop bærer konventionerne.
Vi er allerede godt på vej her i Europa. Den tid er måske ikke så fjern, at vor mulighed for at sende asylsøgere tilbage til førsteasylland efter Dublinkonventionen, ikke mere eksisterer, samtidig med, at vi selv har sat os uden for det europæiske politisamarbejde. Det er den vej, Danmark har begivet sig ind på.
Vågn op, Lars. MÆRK VERDEN.