Spørgsmål om tilvænning

Det er svært at argumentere mod Stig Grenovs udfald 2/8 mod naturister, da disse alene baserer sig på fordomme og følelser. Følelsen af at blive krænket på sin blufærdighed er ikke let at komme til livs med argumenter, men jeg forsøger alligevel: Når synet af et nøgent menneske vækker ubehag hos Stig Grenov og ligesindede, er jeg overbevist om, at det først og fremmest skyldes det uvante i situationen. Dette gælder også for andre adfærdsmønstre, hvor mennesker skiller sig ud fra normen. Så skal de kanøfles. Afvigere er til alle tider blevet mistænkeliggjort i kraft af omgivelsernes manglende indsigt.

I dette tilfælde forarges man så over den naturlige nøgenhed, som den praktiseres af naturisterne i det offentlige rum. Det er man ikke vant til. Man forstår det ikke og tillægger os derfor bevæggrunde, som er dikteret af fordomme.

Stig Grenov opfatter vores nøgenhed som en seksuel foreteelse jf. hans udlægning af naturisternes adfærd som et udslag af ekshibitionisme. Hvilken viden på området har Stig Grenov, siden han kan udtale sig så bombastisk om naturisternes motiver til at færdes nøgne? Hvorfor vil han ikke tro os, når vi siger, at der intet seksuelt er forbundet med vores nøgenhed i det offentlige rum? Vores nøgenhed praktiseres ikke i en seksuel kontekst.

Vi kan lide at være nøgne, fordi det føles rart og giver en oplevelse af frihed og naturlighed, helt bogstaveligt. Tror man ikke på det, så prøv det selv, men lad være med at dømme os ud fra egne vrangforestillinger, tak!

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se problemet. Naturlig og anstændig nøgenhed bør hverken forskrække eller provokere nogen. I det offentlige rum er der ikke for meget af naturisternes nøgenhed – der er for lidt. Det er kun et spørgsmål om tilvænning.