Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En vildfarelse om helbredsforebyggelse

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser ikke overraskende, at den ufaglærte del af befolkningen går hyppigere til lægen og bruger flere penge på medicin end samfundets akademikere.

Dette fund er ganske i overensstemmelse med den viden, vi allerede har, som viser, at den socioøkonomisk tungeste ende af samfundet også lever væsentlig kortere end mere velstillede borgere i vores samfund.

Formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), udtaler i forlængelse af undersøgelsen fra AE til JP 21/6, at lægerne skal være lidt mere »modige« og »gå lidt mere til stålet og indkalde borgere med misbrug og kroniske sygdomme for at støtte dem og inddrage dem i forhold til at leve et sundere liv«.

En udtalelse som denne bærer tydeligt præg af, at Ulla Astman arbejder i administrationen og ikke selv er kliniker med fingeren på borgerpulsen.

Praktiserende læger har ganske vist en særlig adgang til deres patienter, fordi de ser dem igen og igen i forskellige situationer i deres liv og derfor ofte har opbygget en tillidsrelation over tid. Men denne tillid kommer ikke af sig selv. Den baserer sig på, at vi som læger formår at lytte til vores patienters aktuelle problemstillinger, og at vi prøver at hjælpe dem med de problemer, de selv oplever at have.

Tillidsrelation kan lide skade

Hvis vi som praktiserende læger taler ”på” vores patienter og uopfordret begynder at dosere samfundets ønsker om helbredsforebyggelse, er der dels fare for, at den værdifulde tillidsrelation vil lide skade, og dels er der overhængende risiko for, at den socialt tunge ende af vores patienter helt vil undlade at komme hos os, når de har problemer.

Sundhedsvæsenets aktuelle helbredsforebyggelse baserer sig på den grundpræmis, at hvis bare man kommer igennem med den relevante information, skal borgene nok blive klogere og ændre deres livsstil. Det er denne præmis, Ulla Astmans udtalelse må ses som et udtryk for. Hvis bare de dårligst uddannede med mange livsstilsproblemer kommer til lægen, og lægen taler insisterende nok ”på” dem med alle samfundets gode intentioner, skal de nok lave deres livsstil om. Sådan forholder det sig imidlertid ikke.

Vi ved, at socioøkonomisk dårligt stillede borgere generelt har en dårlig udnyttelse af sundhedsvæsenets aktuelle tilbud om forebyggelse, screening, udredning og behandling.

Derimod ved vi kun lidt om, hvordan vi kan bedre sundhedsmestringen og helbredstilstanden hos denne gruppe af borgere. Vi har dog en begrundet formodning om, at ændringer er mulige, såfremt der tages reelt udgangspunkt i den enkeltes egne behov og ønsker om forandring i stedet for i samfundets generelle sundhedsanbefalinger. Det er afgørende at begynde med de personligt mest påtrængende problemstillinger. Ændringer i livsstil fordrer desuden en ligeværdig relation, og at lægen har den fornødne tid og faglige viden til at hjælpe den enkelte med at afdække disse forhold på egne præmisser.

Dårlige oplevelser

Hvis man er dårligt uddannet, har mange livsstilsproblemer og eventuelt også sociale udfordringer, har man ofte dårlige oplevelser med kontakt til sundhedsvæsenet i bagagen, fordi man ikke ”passer ind”. Man har ofte en helt anden forståelsesramme og taler et andet sprog end de sundhedsfaglige personer, man har haft kontakt med.

Indkaldelse mhp. livsstilsgennemgang vil risikere at blive opfattet som utidigt formynderi, der for mange tidligere har været en direkte årsag til nederlagsfølelse.

Der findes ingen hurtige genveje til at bedre sundhedstilstanden for de lavest uddannede borgere. Ulla Astmans udtalelse er derfor en lige lovlig smart måde at tilgå et problem, der kun kan løses med flere ressourcer, mere uddannelse og en langsigtet plan.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.