Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Et flertal for brexit vil aldrig blive tilfreds

Den britiske afstemning handler i virkeligheden om et valg mellem: (1) bliv i EU, (2) forlad EU og det indre marked eller (3) forlad EU, men bliv i det indre marked, hedder det i debatindlæg.

En familie på tre diskuterer, hvad de skal have til aftensmad. Faren vil have burger, moren kebab, og drengen pizza. Der er intet flertal for én ting. De bestemmer sig for at stemme om to af mulighederne ad gangen for at finde ud af, hvad de skal spise. Først stemmer de om, om de skal spise kebab eller burger. Moren og drengen vil have kebab, men faren burger. Dernæst stemmer de om, om de skal have kebab eller pizza. Denne gang foretrækker drengen og faren pizza, men moren kebab. Til sidst stemmer de om, om de skal have burger eller pizza. Drengen vil have pizza, men moren og faren burger. Der er stadig ikke et flertal for én ting.

Eksemplet viser, at individer kan være rationelle på det individuelle plan, men irrationelle på det kollektive plan, når alles præferencer bliver lagt sammen. Man risikerer nemlig at ende med et resultat, ingen er tilfredse med.

Det samme kan blive resultatet af den britiske EU-afstemning.

Den britiske afstemning handler ikke om valget mellem de to alternativer, der står på stemmesedlen: bliv i EU versus forlad EU. I realiteten handler afstemningen om et valg mellem tre alternativer: (1) bliv i EU, (2) forlad EU og det indre marked (et stærkt exit), eller (3) forlad EU, men bliv i det indre marked (et blødt exit).

David Camerons stærkeste argument for at blive i EU er, at der er store økonomiske omkostninger forbundet med at forlade EU. Skulle de britiske vælgere stemme for at forlade EU, vil en Norge-model være det mindst risikofyldte økonomiske ”ude-scenarie”. Det er det eneste ude-scenarie, der sikrer adgang til EU’s indre marked.

Begrænsningen af immigration til Storbritannien fra andre EU-lande er dog den britiske ”Leave”-kampagnes stærkeste kort. Og her løser en norsk model intet, da Norge ikke kan begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed fra EU. Derfor ønsker ”Leave”-kampagnen ikke et blødt exit, men et stærkt exit, hvor de kan begrænse EU-immigrationen.

Lad os antage, at et flertal af briterne foretrækker et stærkt exit i stedet for at blive i EU. Hvad sker der så?

Hvilken ude-model?

Her kommer det såkaldte ”Condorcet-paradoks” på banen.

Hvis briterne stemmer sig ud af EU, vil det være op til et flertal i det britiske parlament at bestemme, hvilken ude-model Storbritannien skal anmode EU om. Regeringen og det britiske parlament vil være politisk forpligtede til at trække Storbritannien ud af EU. Men de er ikke forpligtede til at trække Storbritannien ud af det indre marked, som ”Leave”-kampagnen ønsker.

Et nej til fortsat EU-medlemskab vil give turbulens på de finansielle markeder. Der vil være behov for hurtigt at melde ud, hvilken ude-model et flertal af de britiske parlamentarikere ønsker, for at skabe ro på markederne.

Tre fjerdedele af Underhusets medlemmer ønsker at blive i EU og have adgang til det indre marked. De kan bruge deres flertal til at gå efter en Norge-model. Det er trods alt bedre for dem end at gå efter et stærkt exit. Vælgerne er jo ikke blevet spurgt om, hvilken ude-model de ønsker.

Det ironiske er, at vælgerne sandsynligvis ville have stemt for at blive i EU, hvis de skulle vælge mellem at blive eller få en norsk model, hvor de bliver degraderet til et ”download”-demokrati – de kopierer EU’s regelværk direkte uden at have indflydelse på det.

Condorcet-cirklen er lukket. Ligegyldigt hvilken model UK får ved et brexit, vil et flertal være utilfredse, fordi de hele tiden ønsker sig et andet alternativ. Størstedelen af de britiske parlamentarikere ønsker at blive i EU, men må vælge det ”mindst onde” scenarie (Norge-modellen), hvis et flertal af vælgerne ønsker at forlade EU. Det vil være politisk selvmord ikke at følge vælgernes dom. De politikere, der ønsker at forlade EU, vil ende med at skulle sluge et blødt exit. Og vælgerne vil højst sandsynligt foretrække at blive i EU frem for at få en norsk løsning.

At spørge folket behøver ikke at være så demokratisk, som det synes. Og slet ikke, når der er mere end to reelle alternativer på spil. Det er opskriften på ustabilitet.

Afstemninger handler ofte ikke om to klare alternativer. Den britiske afstemning svarer til at spørge vælgerne, om de foretrækker burger over pizza, burger over kebab og pizza over kebab. Der er ingen model, der tilfredsstiller flertallet. Kun hvis valget står mellem to klare alternativer – såsom forlad EU versus en norsk model – vil resultatet afspejle flertallets ønsker.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.