Kampen mod dåserne
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Op mod halvanden milliard dåser. Så mange dåser årligt omfattes ikke af de nordiske pantsystemer. Og vi kender det jo godt alle sammen, når vi af og til handler udenlands og tager øl eller sodavand med hjem.
Konsekvenserne er desværre tydelige både for forbrugeren og miljøet. Dåserne ender enten som restaffald eller endnu værre som skadelige genstande på landbrugsarealer, i vores natur eller i farvandene. Som svar på det problem er det blevet foreslået flere gange, at vi bør etablere et fælles nordisk pantsystem.
Idéen er bestemt ikke ny. Forslaget er da også blevet sparket til hjørne mange gange. Siden 2010 har de nordiske politikere på ny forsøgt at bringe sagen op, men uden politisk vilje fra regeringerne til at ville løse problemet.
Det har lydt, at det ikke er samfundsøkonomisk rentabelt med en nordisk samordning af de forskellige pantsystemer. Uanset at vi ikke er enige i den analyse, ændrer det i vores optik ikke på den miljøbelastning og det ressourcespild, der foregår, når dåser og flasker fra nabolandet importeres. Den finder både sted internt mellem de nordiske lande, når eksempelvis nordmænd køber øl i Sverige, ligesom det sker ind i Norden, når finner køber dåser i Estland, eller danskere og svenskere handler i Nordtyskland. Derfor er vi glade for, at vi nu fra fælles nordisk side arbejder videre med en alternativ og mindre omstændig løsningsmodel.
Den ”lille model” består i gensidige aftaler landene imellem. Sådanne bilaterale aftaler så vi eksempelvis tilbage i foråret, da den danske SR-regering endelig indgik en aftale med den slesvig-holstenske delstatsregering. Det tjener forhåbentlig som forbillede for andre nordiske lande, og det viser, at det både er juridisk og teknisk muligt, selv om det kræver hårdt arbejde og tålmodighed.
På Nordisk Råds nyligt afviklede session i Reykjavik har vi slået fast, at de nordiske regeringer må tage problemet alvorligt og se at få arbejdshandskerne på. Over en milliard dåser taler sit klare sprog og sætter sit negative præg på miljø, natur og ressourceudnyttelse. Det kræver bilaterale aftaler mellem Norge og Sverige, Sverige og Danmark, Sverige og Tyskland samt mellem Åland, Finland og Sverige.
Markedet skaber ikke selv pantløsninger. Det kræver politisk viljestyrke og handling. Det har den daværende danske regering vist. Nu er det op til de øvrige respektive lande i Norden at vise, at de også vil begrænse ressourcespildet og miljøbyrden.