En skønsang om livet og de mange muligheder i provinsen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vedr. Jette Vorstrups kronik ”Tanker hos de udflytningstruede” i JP 21/10. Hendes præmis synes at være, at vil man have en karriere, skal man i hvert fald ikke til provinsen.

Okay. Hvorfor skulle det nu ikke være muligt at have en karriere i provinsen? Det er da lykkedes meget godt for min mand og mig – og for mange andre. Og det kunne lykkes for endnu flere akademikere bosiddende i provinsen, hvis der var flere statslige arbejdspladser her, hvor vi bor.

Jeg arbejder som jurist i Region Syddanmark, Vejle, og min mand som controller i Billund. Vi bor i Ødsted, en moderne landsby 10 km uden for Vejle. Oprindeligt er jeg fra København – født og opvokset på Amager og uddannet jurist fra Københavns Universitet. Efter at have arbejdet i en statslig styrelse i København nogle år flyttede vi til Grønland, hvor vi boede og arbejdede i fem år.

Det var en drøm

Det var en drøm om at prøve at bo i et andet land, der skulle leves ud. Da vi besluttede os for at tage tilbage til Danmark i 2008, var boligpriserne på sit højeste, og vi så os derfor om efter andre muligheder end lige at tage tilbage og bo i København. Valget faldt på Trekantområdet. Vi kendte ikke et øje i en radius af 80 km, men tænkte why not.

Det tiltalte os, at Trekantområdet er driftigt, at huspriserne er fornuftige, og at afstanden til de nærmeste byer og dermed arbejdspladser er kort, hvilket alt sammen giver mere tid til børnene i en hverdag præget af, at både min mand og jeg stort set aldrig har en 37-timers arbejdsuge. Som en bonus byder området på en fantastisk natur – og dette vel at mærke i gå- og løbeafstand.

Højt til loftet på alle måder

Er vi så faldet til? Ja! Det er vi bestemt. Her er højt til loftet på alle tænkelige måder. Vores børn går i den lokale skole, hvor stort set alle kender alle. Børnene drøner ind og ud af hinandens og vores hjem, og vi er aldrig bekymrede for deres færden i vores lille by. Vi passer på hinanden.

Så Jette Vorstrup, det er ikke kun muligheden for at køre over grænsen og købe billig vin, øl, sodavand og madvarer, der fastholder os her i Trekantområdet.

Eneste sky på himlen er jobmulighederne, hvis man vel at mærke som jeg foretrækker at være offentligt ansat (der er masser af arbejde i den private sektor i Trekantområdet). Selvom jeg har arbejdet som advokat i ni år, er det nu engang den offentlige ret, der er mit hjertebarn, og derfor er mit ønskejob i det offentlige.

At søge et ønskejob

Nu er jeg så heldig, at Region Syddanmark, hvor jeg som nævnt arbejder, er placeret her lige midt i Trekantområdet. Men hvis regionerne bliver nedlagt, et ikke urealistisk scenarie med tanke på de politiske udmeldinger, der faldt om emnet under sidste valgkamp, ved jeg ærligt talt ikke, hvor jeg skal arbejde – for der er ikke nogen statslige arbejdspladser lige her. Eller rettere; der var ikke nogen statslige arbejdspladser lige her.

Derfor hilser jeg og mine ligesindede regeringens beslutning om at udflytte de cirka 4.000 statslige arbejdspladser til provinsen mere end velkommen, for i lighed med andre akademikere ønsker jeg og mine åndsfæller – for ved du hvad, Jette Vorstrup, vi findes rent faktisk – mulighed for at søge vores ønskejob.

Se det hele lidt fra oven

Jeg kan sagtens forstå, at de statslige ansatte, hvis arbejdsplads skal flytte, synes, det er forfærdeligt. Men de behøver ikke flytte med. Faktisk tror jeg slet ikke, at det er regeringens ønske, at de flytter med. For så bliver der jo ikke nødvendigvis ledige statslige job til de akademikere, der allerede bor i provinsen – og jeg tror rent faktisk, at det er de akademikere, som regeringen har ønsket at tilgodese.

Så kære københavnere og Jette Vorstrup: Prøv at se det hele lidt fra oven. Prøv at se det fra alle landets akademikeres perspektiv. I er ikke de eneste akademikere, der gerne vil have gode jobmuligheder i bekvem geografisk afstand fra, hvor I bor. Det vil vi alle sammen gerne.

Med udflytningen af de 4.000 arbejdspladser vil jeg vove at påstå, at der gives lidt bedre vilkår til os akademikere i provinsen. Vilkår, som I københavnske akademikere er vant til at have, men som det nok ikke er helt rimeligt, I bare på fællesskabets bekostning tager for givet.

Vil man have et godt liv, skal man i hvert fald prøve provinsen.