I ødelægger vores gode gymnasium!
11 pct. nedskæring over de næste fire år er en decideret økonomisk massakre, mener gymnasielærerne på Odder Gymnasium.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
11 pct. nedskæring over de næste fire år er en decideret økonomisk massakre.
En massakre af de resultater, vi har opnået og arbejdet hårdt for på Odder Gymnasium. Vi har nemlig taget politikernes høje ambitioner alvorligt og har derfor anvendt vores midler til netop undervisning. Det har resulteret i et højt fagligt niveau samt en stor løfteevne i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund eller med andre ord: vores elever afslutter 3.g med et bedre karaktergennemsnit, end det var forventet af dem, hvis man tager højde for deres baggrund.
Samtidig har vi formået at skabe et gymnasium, hvor eleverne trives – hvilket bl.a. afspejler sig i en høj fastholdelsesprocent. Eleverne kan altså lide at være på Odder Gymnasium og få dropper ud. Nu, Ellen Trane Nørby og co., er der ingen gymnasielærere på Odder Gymnasium og sikkert ej heller på resten af landets gymnasier, der fremadrettet kan føle sig sikre på at kunne opretholde den høje standard, som vi er så stolte af.
Over de næste fire år vil den samlede effekt af erhvervsskolereformen samt de varslede besparelser på to pct. pr. år medføre, at vi i 2019 skal drive vores gymnasium for over 11 pct. færre midler end i dag. På Odder Gymnasium har vi ikke en stor opsparing, så for vores vedkommende bliver der altså stort set tale om en ren besparelse på driften. Av, for pokker.
Og hvem er det, vi skal lade i stikken? Er det Katinka, der har brug for en tættere lærerkontakt pga. en periode med sygdom? Er det fagligt stærke Ludvig, der skal sidde og kede sig, fordi læreren ikke har tid til at udvikle ordentlig differentieret undervisning? Eller skal vi droppe vores studietur i 2.g samt de hyggelige fredagscaféer og musicalen, som netop gør STX-uddannelserne til et fedt sted at være et ungt menneske?
En besparelse på driften på 11 pct. kan kun findes ved at reducere antallet af lærere, og det vil betyde mindre tid til den enkelte elev. Dette gælder, uanset om det er i selve undervisningssituationen, som vejledning på større opgaver eller innovationsforløb, ved feedback på skriftligt arbejde, eller når der tages individuelle hensyn i tilrettelæggelsen af undervisningen. Dette kan ikke undgå at påvirke elevernes læring og trivsel. Og ikke mindst deres studieparathed.
Så kære Ellen Trane Nørby og co.: man kan ikke spare sig til succes. I har valgt at ødelægge den succes, I bad om, og som vi i den grad har leveret. Vi håber, I forstår konsekvenserne af denne prioritering. Det er som med et korthus. Det tager lang tid at bygge op, men få sekunder at vælte. Og lige nu puster I for fuld udblæsning.