Fortsæt til indhold
Debatindlæg

De åbenlyse dumheder på gymnasierne

Asger Wille, lektor, Køge Gymnasium | Sigrid Jørgensen, lektor, Bagsværd Kostskole og Gymnasium | Mikael Busch, lektor, Kolding Gymnasium

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den smalle Venstre-regering er ved at spare op til udflytninger og skattelettelser. Det er i tråd med dens valgløfter. Men mod al fornuft har den valgt at finansiere sine valg med midler fra uddannelsessektoren. Det vil komme til at gå hårdt ud over de forskellige gymnasieskoler rundt om i landet, især de almene gymnasier.

Vi vil se endnu større klasser. Underviserne vil komme til at løbe endnu hurtigere. Der vil formentlig også komme mange nedlæggelser af stillinger.

Det, der imidlertid bekymrer garvede kendere af branchen nok så meget, er den åbenlyse dumhed, der er kommet til at kendetegne dagligdagen i gymnasiesektoren efter den skelsættende overenskomst i 2013, da Bjarne Corydon (S) eftertrykkeligt gjorde op med den danske model.

Opsigtsvækkende sager

Et par eksempler: Efter at have fyret 34 af sine undervisere udtalte direktøren for et stort sydvestjysk uddannelseskonglomerat, at der ikke var grund til bekymring for kvaliteten af den fremtidige undervisning; diverse instruktionsvideoer på Youtube var mindst ligeså gode som den undervisning, en professionel underviser kunne præstere.

Et teknisk gymnasium i Østjylland lod det komme an på elevernes evaluering af lærerne, om de skulle have betalt frokost eller ej.

Begge disse sager var så opsigtsvækkende, at de fik omtale i diverse medier. Men hvor bizarre de end er, er de samtidig udtryk for en tendens i branchen. Der er gudskelov stadig rigtig mange velfungerende skoler. De fleste ledere er vel i bund og grund drevet af fornuft.

Men undertiden kan det virke, som om de få virkelig dårlige ledere – efter at de har fået frit spil – næsten sætter en ære i at forsure arbejdslivet for deres selvstændigt tænkende ansatte, som faktisk er nogle af landets højst uddannede. Eller er disse ledere simpelthen bare berusede af nye muligheder for magtudøvelse?

Belønnes for høje karakterer

Man hører nu så småt om skoler, hvor der ”eksperimenteres” med at belønne de undervisere, der kan præstere højere eksamensgennemsnit end kollegerne. Det ville være den ultimative dumhed, hvis det blev gængs praksis. Det ville helt grundlæggende stille spørgsmålstegn ved troværdigheden af den danske gymnasieskole, fordi foranstaltningen inviterer til erodering af karaktersystemet:

Hvis du giver mine elever 12, så giver jeg også dine elever 12. Bortset fra at tankegangen hviler på et naivt grundlag. Underviserne er ikke altid herre over eleverne. Gymnasieeleverne er individer. De kan være velbegavede og motiverede. Men de kan også være det modsatte. Det har alt sammen betydning for, hvordan de kommer igennem.