Børn tager ikke skade af dissektion

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det var så torsdag, at Odense Zoo gav deres gæster muligheden for at overvære dissektionen af en løve. En løve, der havde været død længe, og som var blevet aflivet af helt andre grunde. Nu ville man bruge løven til at lære havens børn og voksne noget om, hvordan en løve ser ud indeni. Som forventet skabte dissektionen både national og international røre.

Som psykolog med speciale i børn bed jeg selv mest mærke i den udtalelse, der kom fra Charlotte Diamant, psykolog i Psykiatrifonden. Hun mente, at børn kunne blive traumatiserede af at se en dissektion, og anbefalede, at man som forældre ikke lod sine børn deltage. Som børnepsykolog stiller jeg mig helt uforstående over for hendes udtalelser og anbefalinger, ligesom jeg overhovedet ikke kan forstå den røre og indignation, sådan en dissektion afstedkommer.

Hvad er det, vi er så bange for, sådan en dissektion skal gøre ved vores børn? Børn er født nysgerrige. De er skabt til at gå ud og søge viden om den verden, de lever i, sådan at de så hurtigt som muligt vil kunne klare sig i den. Jo mere viden, desto større mulighed for at klare sig godt. Det gjaldt i Stenalderen, og der kan ikke være nogen tvivl om, at det stadig gælder i dag. I den verden, de skal lære at kende, forekommer der mange forskelligartede oplevelser både af den gode slags og af den mindre gode slags. Også det er de fra naturens hånd i vid udstrækning skabt til at kunne håndtere.

Kigger man på, hvordan små børn udforsker deres verden, bliver det meget tydeligt, at de bruger deres forældre som referencepunkt. Når et lille barn f.eks. skal røre ved en ny ting, vil det typisk lige kigge op på sin far eller mor, før det rører tingen. Barnet kigger op for at aflæse i mor eller fars ansigtsudtryk, om det er okay at røre ved den ting. Om det er sikkert.

Viser mor eller far et frygtsomt ansigtsudtryk, så vil barnet typisk ikke røre ved tingen, men lade den være. Viser mor eller far derimod et neutralt, almindeligt ansigt eller ligefrem smiler, vil barnet vide, at det trygt kan røre ved tingen. Så børn orienterer sig i høj grad i deres verden ud fra deres forældres reaktioner.

Bliver mor og far bange, så bliver barnet altså også bange. Det har man vidst de sidste mange årtier inden for børnepsykologien. Nysgerrige kan gå ind på youtube og se den ganske oplysende video ”An Experiment by Joseph Campos: The Visual Cliff”. Her bliver det meget tydeligt, hvordan man som forældre kan overføre frygt eller tryghed til sine børn alene ved hjælp af sit ansigtsudtryk.

En dissektion er for langt de fleste børn en ny oplevelse, de skal forholde sig til. Og som i alle de situationer, hvor barnet skal forholde sig til noget nyt, vil det orientere sig efter sine forældres reaktioner. Dissektionen kan ganske rigtigt fremkalde mange følelser i barnet, men hvis mor og far ellers i øvrigt selv har det fint med dissektionen og er rolige, vil barnet selv blive beroliget og lære at håndtere sådanne følelser.

Så der er ingen grund til at være bekymret som forældre. Lad nu børnene opleve livet og verden. De kan godt opleve væmmelse og måske endda et kort øjeblik frygt, men det bliver man altså ikke traumatiseret af, når man har sin mor eller far i hånden.

Vi skal ikke være så bange på vores børns vegne. Langt de fleste børn er ret robuste, og de kan holde til lidt af hvert, hvis de har mor og far lige i nærheden til at hjælpe dem med at fortolke og forstå, hvad det er, de oplever. Børn skal lære at håndtere mange forskellige situationer og oplevelser, og de skal lære at håndtere alle de følelser, der kan komme med sådanne oplevelser.

Vi skal ikke pakke dem ind i vat og tage alle væmmelige følelser fra dem. Så gør vi dem en bjørnetjeneste. Vi skal lade dem opleve verden og så i stedet være der sammen med dem og hjælpe dem med at håndtere disse følelser. Vi skal vise dem, at det ikke er farligt at have disse følelser.