De to hovedsøjler hos DR på internettet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det klinger hult, når finansministeren fulgt af Dansk Folkepartis gruppeformand fremsætter det udsagn, at DR »fylder for meget på internettet«. I særdeleshed når det ikke følges op af yderligere argumenter eller dokumentation.

DR’s egen internetside, dr.dk, kan groft sagt deles op i to hovedsøjler. Den ene handler om adgang til de programmer, som har været sendt på alle kanaler. Det er efterhånden en del år siden, at licenspligten blev udvidet til at omfatte ikke blot traditionelle fjernsyns- og radioapparater, men alt, hvad der havde med adgang til internettet at gøre.

I første omgang betød det, at alle med en computer også skulle betale licens, men antallet af diverse apparater med adgang til internettet er som bekendt steget betydeligt siden. Det kan vel ikke siges at være urimeligt, at folk skal have adgang til det, som de er med til at betale for. Herved ikke vurderet, om hverken antallet af kanaler eller indholdet i programmerne hører hjemme i kategorien public service.

En kerneaktivitet: nyheder

Den anden hovedsøjle handler om nyheder. Det har siden radiofoniens spæde start været en kerneaktivitet at formidle nyheder, og det vil det vedblive at være. Med udviklingen af internettet er det også helt naturligt, at der lægges en del ud i skriftlig form. En betragtelig del er nyheder, som også indgår i nyhedsformidlingen på de centrale platforme.

Imidlertid er det værd at erindre sig, at det, der kan siges i en halv times nyhedsudsendelse, kan stå på en enkelt avisside. Nåleøjet er således snævert, og ikke alt kan finde plads, selv om det har været målet fra starten. Desuden kan mange dages eller til tider ugers research nemt blive tildelt eksempelvis 45 sekunder.

Derfor ligger det i sagens natur, at der i DR produceres en hel del journalistik, som bør formidles, selv om der ikke var plads nok på hovedkanalerne. Alternativet ville være mængder af spildt arbejde, for det tager ikke mange minutter at nedfælde, hvis man allerede har arbejdet grundigt med en problemstilling.

Her er DR ikke til stede

De trykte medier har stadig en lang række stofområder, hvor DR slet ikke er til stede. De kan frit skrive ledere, kommentarer og bringe kronikker, foretage anmeldelser af kulturbegivenheder, bøger og restauranter, blot for at nævne en del af det. Der kommer de ikke til at opleve konkurrence fra en statslig public service-virksomhed.

På området for nyheder har spillereglerne altid været anderledes. En nyhed er stort set kun en nyhed, indtil den er offentliggjort. Det bliver heller ikke anderledes, uanset om de trykte kommercielle medier drømmer om, at DR skulle holde sig ude af brugen af internettet som nyhedsplatform.