Danmark et foregangsland i dårligt købmandskab

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den radikale energiordfører, Andreas Steenberg, føler sig kaldet til at skrive et indlæg i JP 24/7 med overskriften ”Slut med at være foregangsland”.

Anledningen er, at AS mener, at den nye borgerlige regering har opgivet lederskabet i klimakampen. Skal vi lykkes med at sige farvel til kul, olie og gas og erstatte det med sol og vind, skal der investeres og ikke skæres ned, forlyder det fra ordføreren.

Synspunktet flugter godt med den tidligere radikale energiminister, som argumenterede for fire gange så mange vindmøller i forhold til i dag. En kæmpevindmølle på 150-200 m hver eneste dag det næste årti og mere. Indrømmet – det er investering, der klodser.

Men hvor klogt er det egentlig, når vi forleden (i blæsevejret) producerede 140 pct. af vores behov og forærede den forbrugerbetalte energi til vores naboer. Tænk at kunne købe energi til 2-3 øre pr. kWh, når den radikale minister i nogle tilfælde har sikret vindindustrien over 1 kr. for at producere den selv samme energi på eksempelvis Anholt Havmøllepark.

Det er dette rene vanvid, som AS ønsker fremmet. I øvrigt udgør sol og vind omkring 0,5 pct. af verdens energiforbrug og vil aldrig tilnærmelsesvis kunne erstatte noget som helst, der lader sig (positivt) måle i miljøet.

Omkostningerne for Danmark er derimod, hvad der svarer til et-to supersygehuse hvert år.

Vi synes ikke, at vi skal være foregangsland i dårligt købmandskab, som de kan grine af i landene omkring os.

Jamen hvad så med klimakampen, og de fattigste lande, som lades i stikken, fremfører AS.

Hertil kan man blot sige, at dette argument er lige så absurd. Luftens CO2 udgør 0,04 pct. Af denne halve promille er der kun nogle få procent, der kommer fra menneskelig aktivitet – og heraf er Danmarks andel mikroskopiske 0,2 pct. (Havvand og vegetationen på land udveksler langt hovedparten af CO2).

Mht. den sociale vinkel kan man kun sige, at hvis der er en ting, der fastholder folk i fattigdom, er det dyr energi, der forhindrer strøm til en milliard af verdens allerfattigste, og som ofte på ubarmhjertelig vis deporteres af ætanolindustrien.

Med grønne tilskudskroner i baglommen fjernes bopladsernes eksistensgrundlag og får fødevarepriserne til at stige, fordi fødevarer skal proppes i benzintanken i stedet for at mætte børnemunde. Det er ikke grøn fornuft, det er grønt tosseri.