Slut med at være foregangslandet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark har fået en regering, som har opgivet lederskabet, når det gælder klimakampen. Før havde vi en regering med Det Radikale Venstre, der satte både ambitiøse, seriøse og ansvarlige mål for et lavere dansk CO2-udslip, et endeligt farvel til kul, olie og gas og mere vedvarende energi, som vind, sol og bæredygtig biomasse.

Nu har vi en regering, som ikke har nogen mål, men vil overlade energipolitikken til en kommission, der først om nogle år skal pege på en billig energipolitik, som vil vente på EU. Oversat fra politikersprog betyder det stilstand. Der er brug for, at Danmark beholder førertrøjen på. Det er sådan, at vi får polakkerne med på den grønne omstilling.

Min opfordring til Venstre er: sig det ligeud: Venstre vil ikke have flere vindmøller, I vil ikke af med kullet og gassen de næste 10-15 år. I vil flytte Danmark fra et land, som sætter barren højt og løfter de andre lande til et land, der lægger sig i slipstrømmen af laveste fællesnævner.

Det er ikke bare ærgerligt politisk, det er også ærgerligt for vores børn, og det lader de fattigste i verden i stikken. Det vil også medføre tab for den milliardindustri, vi har opbygget, og ikke mindst energiindustriens mange tusind ansatte i Danmarks udkant, som lever af den grønne omstilling.

Frem for ambitioner på den grønne omstilling har Venstre ambitioner om at effektivisere vores forsyningssektorer – el, vand, varme, affald og gas. Det lyder jo i første omgang som en dagsorden, alle kan enes om, for selvfølgelig skal vores energiforsyning drives effektivt – det er også en radikal ambition. Men vi skal passe på, det ikke sætter den grønne omstilling i stå.

Skal vi lykkes med at sige farvel til kul, olie og gas og erstatte det med sol og vind i vores energisystem, CO2-fri varme fra biomasse, geotermi og varmepumper, drikke vand af ordentlig kvalitet og biogas i rørene – ja, så skal der investeres, ikke kun skæres ned.

Det gælder også i klimaforhandlingerne sidst på året i Paris. Her skal vi også investere, og ikke som Venstre, der vil håbe på de andre, og dermed sige farvel til lederskabet og foregangslandet.