For rask til sygedagpenge og for syg til dagpenge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For mig er alle mennesker skabt unikke og med en værdighed, der ikke må krænkes. Det betyder i praksis, at jeg ønsker at udfordre umyndiggørende systemer og at sikre, at regler og lovgivning indrettes efter mennesker og ikke omvendt. Som formand for mere end 200.000 medlemmer i Krifas a-kasse og fagforening er jeg i særlig grad optaget af at udfordre a-kasselovgivningen, når mennesker oplever urimelige regler, der forhindrer dem i at opleve god arbejdslyst i hverdagen.

Forsørgelse i fare

Et eksempel på en urimelighed, som vi bør gøre noget ved, handler om de tusindvis af danskere, som hvert eneste år havner imellem to stole, når de i en længere periode har været væk fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Mange oplever at blive udfordret i forhold til deres forsørgelsesgrundlag, fordi de er for raske til sygedagpenge og for syge til dagpenge.

Kommunerne kan lukke for sygedagpengene, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og når kommunen efter en konkret vurdering af den pågældendes arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Borgeren henvises som udgangspunkt til selvforsørgelse, hvis kommunen vurderer vedkommendes arbejdsevne til at være over 20 timer om ugen.

Problemet er imidlertid, at lovgivningen her ikke hænger sammen. Hvis den raskmeldte er medlem af en a-kasse, skal vedkommende kunne stå til rådighed for minimum 30 timer om ugen for at være berettiget til dagpenge.

Henvist til kontanthjælp

I Krifa har vi cirka 200 medlemmer, der hvert eneste år oplever, at de ikke længere kan modtage sygedagpenge fra kommunen og samtidig heller ikke er raske nok til at kunne modtage dagpenge. Alene i den seneste måned har vores jurister kendskab til 16 medlemmer, der på den ene eller anden måde er havnet imellem to stole og ikke er berettiget til hverken dagpenge eller sygedagpenge.

Disse medlemmer er i stedet henvist til at søge kontanthjælp. Kontanthjælpen reguleres som bekendt i forhold til formue og ens eventuelle ægtefælles indkomst. Det betyder i praksis, at mange ikke har ret til nogen form for ydelse og dermed er tvunget til at være selvforsørgende.

Der er behov for at ændre lovgivningen, sådan at færre havner imellem to stole. Det er ikke værdigt, at vi hvert eneste år sender så mange danskere ud i økonomisk utryghed i et forsørgelsesmæssigt ingenmandsland, blot fordi vi har valgt at indrette lovgivningen med systemet i centrum frem for at sætte mennesket i centrum.

For Krifa kunne en del af løsningen være, at a-kassemedlemmer får flere muligheder for deltidsforsikring. Vi foreslår, at der fremover bliver mulighed for at modtage dagpenge, selvom man kun har mulighed for at stå til rådighed i eksempelvis 20 eller 25 timer om ugen. Der skal naturligvis være et reelt arbejdsmarked for de mennesker, der kun kan stå til rådighed for under 30 timer om ugen.

To appeller

Så længe a-kassesystemet og det kommunale system ikke spiller bedre sammen, end det gør i dag, og så længe lovgivningen på de to områder ikke i højere grad understøtter hinanden til gavn for borgerne, appellerer vi til, at kommunerne farer med lempe og ikke raskmelder borgere til et økonomisk ingenmandsland. Dernæst appellerer vi til politikerne om at få indrettet lovgivningen mere fleksibelt, sådan at færre havner imellem to stole.