Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Dum, dummere, dummest – opråb fra en landmandskone

Hvor mange vil i dag ud og hakke roer eller for den sags skyld rykke ukrudt op? Skal Danmark gro til i ukrudt, eller skal der sprøjtes?

Artiklens øverste billede
Landmandskonen Anne Lise Kappelgaard i stalden med 500 køer. Hun og hendes mand, Peder Kappelgaard, har nu overdraget landbruget til deres søn. Han er 10. generation på slægtsgården. Foto: Mathias Svold

Er det en måde at dele befolkningen op på? Uintelligent.

Hvem er klog? Vi har tænketanke, økonomer, cheføkonomer og professorer. Mange er ansat for at vejlede regeringen. De regner og regner, og pengene går lige ned, ja, i hvis lommer? Vi har en landbrugsminister, som har siddet i EU og tror, at han kan trække økologi ned over hovedet på de danske landmænd. Det er bare ikke noget, man lige gør, det har hverken landbruget eller landet råd til.

Jeg sagde det til ham under et møde i Thy, at han da vel ikke kunne sidde i EU og være helt uvidende om landbrugets omkostninger og landets økonomi. Jeg fik at vide, at det var en provokation imod ham, og han ville selv have gjort det anderledes, hvis han havde været landmand. Jeg ved ikke, hvem der provokerede mest. Jeg ville godt have spurgt ind til hans opskrift, men tiden var ikke til det.

Økologi eller ferie?

Efter det kendskab, jeg har til dansk økonomi, er landbruget i høj grad medvirkende til overskuddet på handelsbalancen, og det har især været til stor gavn her i krisen. Afgifter, høje omkostninger og miljøkrav belaster landbruget i sådan en grad, at flere må gå fra hus og hjem.

Miljøorganisationerne har i de seneste mange år haft en sådan magt, at bønderne ikke har kunnet finde fodfæste og få et ben til jorden, og ingen vil nogensinde komme til at ville betale for økologiske varer, for når de står ved køledisken og skal vælge økologi frem for ferie, da bliver det ferien, der vinder.

Jeg tror, at det er gået op for landbrugsministeren, at det hele er svært. Det, der foregår nu i landbruget, er ren kannibalisme. De skiftende regeringer har pålagt erhvervet afgift på afgift til den slunkne statskasse. Erhvervet er upopulært. Jeg hørte en dag i fjernsynet, at bankerne i dag er lige så upopulære som landbruget – sådan er det, og det bliver aldrig anderledes.

Politikerne snakker og snakker. De ved ikke, at bedre teori er én ting, praksis en anden, og snakketøjet fejler ingenting. Hvordan skulle det også kunne blive anderledes?

Flertallet har stort set gået i skole altid; de har aldrig prøvet at have fingrene i møget og være selvstændige.

Skal Danmark gro til?

Miljø mener de at have forstand på. Hvor mange vil i dag ud og hakke roer eller for den sags skyld rykke ukrudt op? Skal Danmark gro til i ukrudt, eller skal der sprøjtes? Hvad om vismænd og økonomer begyndte at regne på, hvor man får mest for pengene? Får man først nedlagt skoler, plejehjem og landbrug uden at få gjort noget tilbundsgående ved økonomien, da bliver det ved det samme.

Før sommerferien var der en bankøkonom, der udtalte i fjernsynet, at økonomien var på rette vej, og der var måske så meget luft i økonomien, at der kunne blive plads til lønstigninger. Er det klog snak?

Danmarks økonomi er lige så anstrengt som landbrugets, og man har lovet befolkningen rigdom langt ind i alderdommen med pensioner og deslige. Jeg spørger bare, hvorfra pengene skal komme; vi har et system, der i høj grad er medvirkende til udhuling af økonomien.

Hadet til erhvervet

Når den lavestlønnede stiger 10 kr. i løn, da stiger den næste 100 og den næste igen 1000 kr. Det er skruen uden ende. Hvorfor bliver der ikke gjort noget ved det? Det er som en by i Rusland.

Jeg er opvokset på landet – det er vi mange, der er, så jeg forstår ikke det had til landbruget.

Siden 1966 har jeg boet på en gård, de seneste 10 år har jeg været med på sidelinjen. Da vi startede, var den timeløn, vi skulle betale smeden, 6 kr.; i dag er den 600 kr. Det, vi solgte, har aldrig fulgt stigningerne i omkostningerne, så der har aldrig været anden udvej end at holde eller følge med og udvide. Det betød også, at skulle der være flere dyr, da skulle jorden følge med.

Dyr skider, og gyllen skal køres ud. Der blev kamp om jorden, derfor de høje jordpriser. Længere er den ikke. Hvor svært kan det være? Der er ikke andre til at betale end de fire patter under koen og grisene, og folkene, der passer dem, er bestemt ikke i den højere lønklasse, men det er absolut dem, der sidder, råder og vejleder regeringen.

Vi har hos os over alle årene haft og har stadig fantastisk dygtige unge mennesker, der vidste og ved, at arbejdet skulle og skal gøres, og at det skulle og skal være til tiden. Mange af dem havde bestemt ikke den store lyst til skolearbejdet, men ville hellere arbejde. Sådan er mennesker nu og til alle tider skruet sammen; anderledes kan det aldrig blive.

Alt andet er ren og skær snob.

I gamle dage var der unge, som gerne ville læse, men ikke kunne få lov. De havde ikke lyst til andet, og det var da synd for dem. Det må gælde begge veje. I dag bryster vi os af at være så kloge og vidende, og hvorfor så den forskelsbehandling? Folk, der arbejder på landet og med hænderne, skal værdsættes og belønnes herefter og ikke klassificeres som dumme.

Man skulle hellere sørge for, at børnene i de danske folkeskoler fik lært grundprincipperne, nemlig at lære den lille tabel, og at to og to er fire, og at stave og læse inden 3. klasse. Med det er børnene godt rustet på længere sigt. I stedet for som i dag, hvor man trækker en masse ned over hovedet på dem, og det er hverken lærere eller børn rustede til. Det eneste, vi får ud af det, er forvirrede børn og lærere.

Det, politikerne og befolkningen har gået allermest op i, er lønforhøjelse, lønforhøjelse og ferie, ferie, og at alle skal være akademikere, om så det bliver på dyrenes bekostning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.