Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Nitrat, alger og iltsvind

Jens Barsøe fortsætter i sit indlæg i JP 17/12 med at anfægte nitrats mulige rolle med hensyn til dannelse af iltsvind, men i de punkter, han opstiller i den sidste halvdel sit indlæg, argumenterer han faktisk selv for nitratens rolle.

JB skriver ordret: »De alger, som vokser på grund af nitrat i vandet om foråret, binder CO2 og er med til at reducere klimaproblemerne. Uden nitrat i vandet ville denne effekt udeblive«. Vi er altså fuldstændig enige om, at tilførsel af nitrat forårsager algevækst, når sollyset om foråret bliver intenst nok til at drive de encellede algers fotosyntese. Det er ligeledes sandt, som det er skrevet, at der ikke nødvendigvis er et tidsmæssigt sammenfald mellem den forhøjede algevækst og det efterfølgende iltsvind.

JB skriver også: »Det er ikke de planter, der rådner, der medfører iltsvind. De indgår i kredsløbet og udgør en forsvindende del i forhold til det tykke lag slam, der ligger på bunden«. Her kunne JB måske spørge sig selv, hvor det tykke lag slam på bunden kommer fra? Det består jo bl.a. af alger, der er sunket til bunds; det er den måde, algerne »indgår i kredsløbet« på.

JB refererer til klart vand og mange fisk i åer med højt nitratindhold. Det er en forholdsvis veletableret kendsgerning, at det i ferskvand de fleste steder er fosfat, der er begrænsende faktor for algeproduktionen, så her vil høje nitratkoncentrationer (så længe man kan holde fosfatkoncentrationen lav) ikke medføre iltsvind; i kystnære og åbne havområder er forholdene mere komplicerede, og her kan nitrat være den begrænsende faktor for algevæksten.

JB skriver også: »Og nej; fisk kan ikke udnytte ilt i nitrat direkte. Men den ilt, der er i nitrat, indgår i det samlede iltforbrug, forstået på den måde at fiskene bruger ilten i vandet, som nitraten bidrager til«. Det ville være overordentligt interessant, hvis JB kunne forklare os, hvilke kemiske eller biologiske processer, der fører til, at fisk og andre vandlevende dyr i deres ånding kan få gavn af den ilt, der er bundet i nitrat.

Forholdene i Roskilde Fjord, som JB beskriver, kender jeg ikke; mit ærinde er blot at fastslå helt basale biologiske sammenhænge.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.