Nitrat, alger og iltsvind

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jens Barsøe fortsætter i sit indlæg i JP 17/12 med at anfægte nitrats mulige rolle med hensyn til dannelse af iltsvind, men i de punkter, han opstiller i den sidste halvdel sit indlæg, argumenterer han faktisk selv for nitratens rolle.

JB skriver ordret: »De alger, som vokser på grund af nitrat i vandet om foråret, binder CO2 og er med til at reducere klimaproblemerne. Uden nitrat i vandet ville denne effekt udeblive«. Vi er altså fuldstændig enige om, at tilførsel af nitrat forårsager algevækst, når sollyset om foråret bliver intenst nok til at drive de encellede algers fotosyntese. Det er ligeledes sandt, som det er skrevet, at der ikke nødvendigvis er et tidsmæssigt sammenfald mellem den forhøjede algevækst og det efterfølgende iltsvind.

JB skriver også: »Det er ikke de planter, der rådner, der medfører iltsvind. De indgår i kredsløbet og udgør en forsvindende del i forhold til det tykke lag slam, der ligger på bunden«. Her kunne JB måske spørge sig selv, hvor det tykke lag slam på bunden kommer fra? Det består jo bl.a. af alger, der er sunket til bunds; det er den måde, algerne »indgår i kredsløbet« på.

JB refererer til klart vand og mange fisk i åer med højt nitratindhold. Det er en forholdsvis veletableret kendsgerning, at det i ferskvand de fleste steder er fosfat, der er begrænsende faktor for algeproduktionen, så her vil høje nitratkoncentrationer (så længe man kan holde fosfatkoncentrationen lav) ikke medføre iltsvind; i kystnære og åbne havområder er forholdene mere komplicerede, og her kan nitrat være den begrænsende faktor for algevæksten.

JB skriver også: »Og nej; fisk kan ikke udnytte ilt i nitrat direkte. Men den ilt, der er i nitrat, indgår i det samlede iltforbrug, forstået på den måde at fiskene bruger ilten i vandet, som nitraten bidrager til«. Det ville være overordentligt interessant, hvis JB kunne forklare os, hvilke kemiske eller biologiske processer, der fører til, at fisk og andre vandlevende dyr i deres ånding kan få gavn af den ilt, der er bundet i nitrat.

Forholdene i Roskilde Fjord, som JB beskriver, kender jeg ikke; mit ærinde er blot at fastslå helt basale biologiske sammenhænge.