Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Den rigtige historie om nitrat og iltsvind

Jeg har i nærværende avis haft en løbende disput med miljøminister Kirsten Brosbøl, der bl.a. hævder, at »udledning af kvælstof giver problemer med iltsvind i indre farvande og kystnære områder«. Siden har andre taget tråden op. I indlæggene ”Betal iltgælden” og ”Afhængig af opløst ilt” i JP 6/12 skriver Kåre Press-Kristensen og Poul Bjerregaard, at »overdreven tilførsel af nitrat« fører til iltsvind.

Jeg mener som mange andre, at nitrat gavner vandmiljøet. Ingen steder er vandmiljøet blevet bedre af, at landbruget har halveret kvælstofudledningen. Det er rensning af spildevand, der har medført det bedre vandmiljø, (som i eksemplet med Roskilde Fjord). Nitratindholdet er jo ikke faldet i Roskilde Fjord, tværtimod. De åer, der har det højeste nitratindhold (Simested, Villestrup og Lindenborg – alle med udspring ved Rold Skov), er de åer med flest fisk og det klareste vand. Og nej; fisk kan ikke udnytte ilt i nitrat direkte. Men den ilt, der er i nitrat, indgår i det samlede iltforbrug, forstået på den måde at fiskene bruger iltet i vandet, som nitraten bidrager til.

Historien fortælles ikke færdig

Begge læserbrevsforfattere skriver, at nitrat er grunden til opblomstring af alger, der medfører iltsvind, når planterne rådner. Men forfatterne glemmer at fortælle historien færdig:

Iltsvind starter, når der ikke er mere nitrat i vandet.

96 pct. af kvælstof i fjordene kommer fra bundsedimentet om sommeren, når der er iltsvind. Og det er ikke gavnlig og ilttilførende kvælstof, som nitrat er. Det er organisk bundet kvælstof, der fjerner ilt.

Det er ikke de planter, der rådner, der medfører iltsvind. De indgår i kredsløbet og udgør en forsvindende del i forhold til det tykke lag slam, der ligger på bunden.

De alger, som vokser på grund af nitrat i vandet om foråret binder CO2 og er med til at reducere klimaproblemerne. Uden nitrat i vandet ville denne effekt udeblive.

Teorien om nitrats effekt på iltsvind er en vandrehistorie, som boglige biologer ynder at gentage i en uendelighed. Problemet er, at teorien ikke virker i praksis. Men teorien anvendes som argumentation mod landbruget, som biologer per definition er i konstant opposition til.

Tiden er inde til et paradigmeskifte blandt biologer, hvor man fjerner sig fra bøgerne og i stedet bruger det store statistiske materiale, der dokumenterer, at nitrat ikke ødelægger vandmiljøet, men tværtimod er en forudsætning for, at planter og dermed fisk kan leve.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.