Fejheds ånd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg må sige, at jeg blev oprigtigt trist, da jeg erfarede, at Ulrich Vogel havde sagt sin stilling op som sognepræst i Tingbjerg og nu har fået stilling i Tyskland. Jeg tænkte ved mig selv, at manden jo er blevet fordrevet fra Danmark og fra et ghettomiljø, som er blevet mere og mere islamiseret, og hvor et bandeagtigt mafiavæsen regerer. Er det virkelig Danmark anno 2014?

Der er en skæbnesvanger ironi i, at de kristne er de mest forfulgte på verdensplan, og at forfølgelserne hovedsageligt foregår i de muslimske lande. Den skæbnesvangre ironi består i, at den sandhed åbenbart også gælder Ulrich Vogel i Tingbjerg.

Kristne forfølges i Danmark

Der er lidt under 80 pct., der er medlemmer af den danske folkekirke. I tusind år har kristendommen været religionen i Danmark. Sådan er det ikke mere. I visse områder kan kristendommen ikke forkyndes og sandheden ikke siges. Ja, det er faktisk sådan, at kristne immigranter forfølges – i Danmark. Og nu er præsten i Tingbjerg altså fordrevet. Politiets ledelse mener åbenbart ikke, at der er et problem, men den har jo også alt for travlt med at opfylde kvoterne for fartbøder, og så er der ikke tid til at beskytte en præst og almindelige lovlydige borgere i Tingbjerg.

Jamen, der må da rejse sig et ramaskrig blandt biskopper, provster og præster. Næh, tavsheden har været larmende.

Politisk korrekthed

De djøfiserede embedspræster har jo alt for travlt med at stemple ind og ud af folkekirkekoncernen. En præsts forkyndelsesfrihed angår virkelig ikke dem, for der er spaghettigudstjenester, der skal arrangeres.

Mon ikke også der under det hele skjuler sig en fej politisk korrekthed, der benytter sig af strudsetaktikken, når der er fare i sigte?

Man skulle ellers mene, at præsterne i forhold til så mange andre er beskyttede, hvad angår deres sognekald. De er stadig tjenestemænd og får løn for at sige sandheden. Det er for evangeliets og sandhedens skyld, at præsterne er så svære at fyre, men i dag stikker de fleste præster hovedet i busken, når eksempelvis sager som præsten i Tingbjerg opstår. Præsterne tænker ikke på, at det i morgen kunne være dem selv, der blev forfulgt.

Eliten er tavs

Det er også tankevækkende, at den kirkelige elite, der altid gerne vil udtale sig på folkekirkens vegne, forholder sig tavs i denne sag, og at ingen har noget at sige til, at en præst bliver fordrevet fra sit embede. Ordet ”biskop” kommer af det græske ord ”episkopos”, der kendetegner det tilsynsembede, hvor det tilses, at det kristne budskab bliver forsvaret og forkyndt rent og purt.

I den ældste kirke var det forbundet med fare at besidde denne post, for man kunne miste livet for at forkynde og forsvare evangeliet, men hvad med biskopperne i dag?

Hvad siger biskoppen?

Mit spørgsmål er, om biskoppen over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, virkelig har forsvaret sin præst, Ulrich Vogel, i forhold til, at han har kunnet forkynde evangeliet? Jeg ved, at biskoppen var ude i 2009, men han har nu alligevel været påfaldende tavs. Hvad siger han til, at præsten i Tingbjerg nu er fordrevet fra sit sogn? Hvis han har sagt noget, har det været udtrykt i en fåmælt hvisken. Jeg har i hvert fald ikke kunnet høre det. Hvor er det sørgeligt, og hvor er det trist.

Er flertallet af biskopper, provster og præster virkelig endt som nogle fromme fedterøve, der logrer for den politiske korrekthed?