Chefredaktører må sige stop, når lederskribenter skyder fra hoften
Leder var en fordomsfuld fuckfinger til alle de hamrende dygtige lærere og ledere, der hver dag knokler for at skabe sammenhængskraft og god skolekultur.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som ny rektor på Mulernes Legatskole i Odense har jeg fulgt med i den seneste uges debat om social kontrol på danske gymnasier. For min skole ligger lige på kanten af Vollsmose, og vi får selvfølgelig elever herfra, men også fra resten af byen.
Vores elevgrundlag rummer unge fra alle socialgrupper og med alle mulige religioner og kulturelle baggrunde. Vi er stolte af alle vores elever og er glade for, at man kan møde mennesker, som ikke kun ligner én selv. Vi er en fagligt stærk skole, hvor både de talentfulde og de fagligt udfordrede rykker sig.
Og selvfølgelig oplever vi problemer og har svære sager, som handler om social kontrol og de udfordringer, man kan opleve ude i virkeligheden. Og Morten Nystrup giver den fuld gas om netop det emne i lederen ”Gymnasier må sige »stop«, når dydighedspolitiet siger »skam«” den 12. maj.
En leder, som rystede mig med sine fordomsfulde og udokumenterede påstande. For det lyder, som om visse skoler i landet styres af fromhedsvogtere og kalifatkrigere, der agerer som femtekolonne fra The Dark Side.
Og mens disse mørkemænd og ”trospatruljer” har frit lejde, så sidder lærerne på lærerværelset, drikker kaffe og lader som ingenting for ikke at ødelægge den hyggelige stemning.
Og mens lærerne sidder der, så går rektor grinende ned i banken eller sidder og tæller alle sine penge, fordi han ifølge lederskribenten får løn for, hvor mange elever der går på skolen, og udelukkende er drevet af egen privatøkonomi og profit.
Sådan en leder af Morten Nystrup er virkelig en fordomsfuld fuckfinger til alle de hamrende dygtige lærere og ledere, der hver dag knokler for at skabe sammenhængskraft og god skolekultur – også selvom der nogle steder er en skæv elevfordeling.
Det er både sværere og mere omkostningstungt at holde skole med en meget divers elevgruppe.
Jeg er ny på Mulernes Legatskole og bestemt ikke noget stort lys i min nye rektorrolle her. Jeg er nok både naiv og blåøjet, men jeg gør, hvad jeg kan.
Og jeg er på en skole, hvor alle ansatte er drevet af et højere formål. At rykke alle skolens unge og gøre en forskel. At uddanne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. At lave en kærlig og krøllet skole med stærk faglighed og dannelse til alle, uanset baggrund.
Og jo, vi taler åbent om social kontrol, og vi prøver at håndtere det. Og jo, vi har alvorlige sager og må nogle gange bortvise elever, fordi de ikke kan opføre sig ordentligt. Vi ser det i øjnene, vi taler åbent om det, og vi knokler. Vi vil ikke finde os i social kontrol, for vi er på en dansk skole i Danmark. Men vi skal også passe på med at generalisere uden proportioner.
For det kan godt være, at en håndfuld elever laver social kontrol på en skole. Men dem håndterer vi konsekvent. Og hvad med de andre 550 elever på skolen, som knokler og gør det fantastisk hver dag – og som bidrager til at skabe en fantastisk skole?
Jeg bliver så trist, når en lederskribent fra en stor avis sender sådan en gratis omgang ud – og samtidig hævder, at en blåøjet rektor som mig er drevet af ussel mammon, og at lærerne er passive. Jeg er drevet af idealisme og et inderligt ønske om at give alle unge samme muligheder i det her land – og det er mine ansatte også.
Ude på skolerne får vi ikke hjælp. Vi får ingen ekstra penge til at løfte en meget kompleks opgave, og politikerne opgav at fordele vores unge bare en lille smule, fordi forældre i Nordsjælland gjorde oprør mod ”tvangsfordeling” for år tilbage.
Det ville ellers være sundt for alle unge i det her land, at de mødte andre end kloner af sig selv.
Jeg håber, Morten Nystrup og alle andre med meninger om vores skoler vil komme på besøg og opleve, hvad vi gør i virkelighedens verden. Vi prøver faktisk at løse de problemer, som politikerne ikke har villet løse.