Min skolegang blev bedre, da skolen forbød mobiltelefoner

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mobiltelefonen bør ud af folkeskolen.

Ikke fordi teknologi er farligt i sig selv. Men fordi skolen er ved at tabe kampen om elevernes opmærksomhed. TikTok, Snapchat og konstante notifikationer hører ikke hjemme i et klasselokale, hvor børn skal lære at læse, regne, lytte og tænke selv.

Vi har i årevis talt om uro, mistrivsel og faldende faglighed. Alligevel accepterer vi, at eleverne hver dag møder op med en maskine i lommen, der er designet til at afbryde dem.

Det er ikke frihed. Det er forstyrrelse.

Et mobilforbud handler ikke om at skrue tiden tilbage. Det handler om at give folkeskolen ro, autoritet og fællesskab tilbage. Digitale redskaber kan stadig bruges, når læreren vurderer, at de gavner undervisningen. Men private smartphones skal ikke være en fast del af skoledagen.

Nogle mener, at eleverne skal lære ansvar. Det skal de også. Men ansvar læres gennem tydelige rammer. Selv voksne har svært ved at lægge telefonen væk. Hvorfor forventer vi så, at børn kan gøre det midt i en skoledag?

Andre peger på kontakten til forældre. Men hvis noget vigtigt sker, kan skolen kontaktes. Sådan fungerede det før mobilen, og sådan kan det fungere igen.

Derfor bør mobiltelefoner afleveres ved skoledagens begyndelse og udleveres, når skoledagen er slut. I min grundskole blev et mobilskab indført, hvor telefonerne blev låst inde hele skoledagen. Forskellen var mærkbar. Vi spillede bold i frikvartererne fremfor at kigge på telefonerne, og timerne var langt mere koncentrerede.

Folkeskolen skal være et sted for læring, dannelse og fællesskab. Et mobilforbud er ikke gammeldags. Det er nødvendigt.